10 gode bøger til børn og unges læsning i påskeferien

Fritid er læsetid og på denne liste findes der ti gode bøger til påskeferien for børn og unge.

 

Først på påskelisten har vi ”Lottes forår” af Alexander Steffensmeier til de mindste fra ca. to år . Dyrene i bogen er glade for at komme ud på græs og imens gemmer bondekonen noget rundt omkring på gården. Er det mon påskeæg?

Kyllinger og påske hænger sammen og Marianne Iben Hansens ”Lille Frøken Pingelpot” er fyldt med kyllinger og en god historie for børn fra ca. tre år om ikke helt at passe ind i hønsehuset. Påskestemning  finder i også i bogen ”Fra påskeæg til juleskæg” med rim til hele året af Lotte Salling, her findes også forslag til aktiviteter i kan lave sammen i ferien.

”Mimbo Jimbo og den lange vinter” er oplagt forårslæsning, her venter Mimbo og vennerne på det forår som aldrig kommer, læs med og se hvordan de får smeltet sneen og får foråret frem.

Børn fra ca. fem år kan more sig over Kim Fupz Aakesons ”Krapyl”. Et krapyl er en mindre sej trold som bor under de dårlige broer. I bogen finder I ud af om det kan lykkes krapyl at få en ven og et bedre sted at bo end under en øde badebro.

Til børnene fra ca. otte år er der masser af sjov i Kasper Hoffs ”Drengen der fik ting i hovedet” som er en blanding af tegneserie og roman i bedste ”Kaptajn Underhyler” stil.

”Kom igen Felina” af Kirsten Sonne Harild er en af de gode bøger om veninder og her er emnet blandet med gymnastik, den anbefales til børn fra ca. 9 år.

I Benni Bødkers ”Kraken” er der et mysterium om et forsvundet skib og et stort monster under vandet – uhygge til børnene fra ca. 10 år.

Til slut er der to hårdtslående og ægte ungdomsromaner ”Tag gaden tilbage” af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen og ”Drengene” af Jonas Kleinsmith som anbefales til alle fra ca. 13/14 år.

 

Rigtig god påskeferie og god læsning!

05.04.19