11. september – terrorisme i mere end én forstand

Af Københavns Biblioteker
08.09.14
D.11. september er efterhånden blevet synonym med angrebene på World Trade Center, Pentagon og begyndelse på War on Terror - en ny doktrin i amerikansk udenrigspolitik. Men den skelsættende dato er i mere end én forstand en dag med terror, krig og historiske omvæltninger.

Spørger man en chilener vil d.11. september, ofte være reference til 1973, startskuddet på en frygtelig periode i Chiles historie, dagen hvor militærkuppet lykkedes for Augusto Pinochet. Man kan læse mere om militærkuppet online i Encyclopædia Britannica Online, som bygger på Encyclopædia Britannica, et omfattende engelsksproget leksikon, der er udkommet siden 1768. Indeholder en akademisk indgang og en library indgang til lettere artikler skrevet til bl.a. børn og unge. Mange gode søgefaciliteter og adgang hjemmefra.

Det er også muligt at skaffe hovedkilder fra nye tids historie gennem Keesing’s World News Archive, som indeholder velredigerede, klart disponerede og fyldige ekstrakter af nyheder fra et stort antal aviser, tidsskrifter, nyhedsbureauer og officielle publikationer fra hele verden. Keesing's er en hovedkilde til den nyeste historie og dækker begivenheder fra 1931. Fra 1960 og frem vises artikler i fuldtekst. Adgang hjemmefra.

 

Eller man kan læse om dagene op til, og efter, angrebene på World Trade Center og Pentagon ved at finde artikler fra landets aviser i Infomedia. Infomedia er en stor avisdatabase med artikler i fuldtekst fra en lang række danske aviser. Artiklerne går tilbage til ca. 1990 - for enkeltes vedkommende tilbage til 1985. Desuden er der mulighed for at læse telegrammer fra nyhedsbureauerne. Basen indeholder også en række tidsskrifter som Ingeniøren, Landbrugsavisen, Computerworld og Dagens medicin. Bemærk at der kun er adgang fra biblioteket.

 

Mulighederne er mange, hvis man vil læse om terror og d.11. september. Man kan fx finde en historisk gennemgang af perioden 'The  Pinochet affair : state terrorism and global justice', eller man kan finde en skønlitterær perle ved Roberto Bolaño's 'Nocturne fra Chile'.  Se selv efter på Københavns Bibliotekers hjemmeside eller under Københavns Bibliotekers E-resurser.

 

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket