5 gode e-bøger for de mindste

Heldigvis er små børn glade for gentagelser og nyder at læse de samme bøger igen og igen. Men hvis I virkelig trænger til forandring så findes der faktisk et udvalg af pege- og billedbøger for de mindste læsere som e-bøger på eReolen.dk.

Det virker måske ikke så oplagt at læse e-bøger på en skærm for små børn, da det taktile også spiller en stor rolle for de mindste læsere, og e-bøger jo ikke har flapper eller andre effekter der kan vække nysgerrigheden og være med til at fastholde opmærksomheden. Men der findes altså e-bøger til de mindste, så prøv dem hvis I trænger til at læse nogle andre bøger end dem I lige har derhejmme, nu hvor bibliotekerne er midlertidigt lukkede.

Tip: Spiller det en stor rolle for dit barn at få lov at holde bogen eller være aktiv under læsningen, så lad evt. barnet holde noget legetøj eller en af sine egne bøger imens I læser e-bogen. Hvis det at læse på en skærm stjæler opmærksomheden fra historien, så prøv evt. at vælge en bog fra en serie eller med en figur barnet kender i forvejen. 

Vi har udvalgt fem gode e-bøger, find dem på listen herunder.

Se også hele eReolens.dks's udvalg af e-bøger for de mindste her

God fornøjelse!