5 graphic novels du ikke må gå glip af

Her er fem dragende visuelle fortællinger som varmt kan anbefales.

Outburst af Pieter Coudyzer

En smuk og rørende fortælling om Tom, der gemmer sig fra verdens mobning i sin fantasis vilde urskov og trøster sig med natur soundtracks, men en dag bliver mobningen for meget og fantasien går grassat. Den vil ud, og vokser vildt, og en langsom forstyrrende metamorfose begynder.

Paper girls af Brian K. Vaughan

80'er nostalagi, uhyggelige fremtidsvæsener og stærke farver. Paper girls er en fængende serie om en gruppe 12-årige avisbudspiger, der i de tidligere timer dagen efter Halloween 1988 bliver konfronteret med en helt ny mystisk verden.

Fremtidens araber af Riad Sattouf

Biografisk graphic novel om Riads barndom i Libyen og Syrien, som søn af en fransk mor og arabisk far. Der er masser at både grine af og græder over i den her fine graphic novel, som er i tre bind.

Skarabæernes konge af Pandolfo og Risbjerg

I sort-hvide kontrastrige billeder fortæller den danske tegner Terkel Risbjerg og den franske forfatter Anne- Caroline Pandolfo på flotteste vis historien om en dansk kunsterspires liv i anden halvdel af 1800-tallet. Bogen er løst baseret på J. P. Jacobsens klassiske roman Niels Lyhne.

Daytripper af Moon, Bá og Bá

Den her bog har ganske fortjent vundet adskillige store tegneseriepriser i USA. Den handler om forfatteren Brás de Oliva Domingos livshistorie. Brás lever bl.a. af at skrive nekrologer, og hvert kapitel afsluttes med hans egen nekrolog, skrevet på et givet tidspunkt i livet. Det er en lavmælt eksistentiel fortælling om at leve nu og her.