Antonigade

Navnet Antonigade er forholdsvist nyt, men gaden er en af byens ældste smågader der kan spores tilbage til middelalderen. I Antonigade kan du købe retrotøj i American Vintage eller drikke en latte hos Kaf' Bar.

I forlængelse af Silkegade og mellem Pilestræde og Kristen Bernikows Gade finder du Antonigade. En kort gade der tidligere har heddet, Grønnegade, Povlsstræde, Lille Pilestræde Antoniestræde. Gaden er "opkaldt efter Antoniterklostret i Præstø, der i nutiden erindrer om de mange københavnske ejendomme, som i middelalderen tilhørte den katolske gejstlighed". (citat: "Københavnske gadenavne i fortid og nutid" af Steffen Linvald, 1967.)
1901 blev "stræde" erstatte med "gade".

Gaden blev saneret i 1897, hvor alle husene på sydsiden forsvandt for at give plads til Alfreds Møllers Antoniehus. Gaden blev også gjort bredere og ændre navn fra -stræde til -gade.

Af gadens huse

Antonigade 3

Forhuset er opført før 1712. Det er forhøjet i første halvdel af 1700-tallet og ombygget i slutningen af 1700-tallet. Fredet 1986.

Ejendommen ejes af jeudan, der har sat en tavle på husmuren, hvor der blandt andet står at nr. 3 er "opført 1712. Et smukt, idyllisk byhus med en rød grundmuret gavl og bindingsværk på bagsiden. I 1713 blev huset forhøjet med en tredje etage og endnu én blev tilføjet i sidste halvdel af 17-talet."'

"I 1993 blev bygningen istandsat med ny tagbeklædning, nye kviste, ny skorstenspibe, ny facadepuds, istandsættelse og delvis fornyelse af vinduer og døre samt ombygning af underfacaden."
(citat: Kulturarv.dk: Antonigade 3)

En rød bygning

Antonigade 3. Foto: Sune Hundebøll, 2023.

Antonigade 9

Opført efter tegninger af Hans Næss i 1766, kaldet Slottet da de øvrige huse i gaden på den tid var lavere og af ringere stand. Bygningen er fredet i 1918 og fredningen blev udvidet i 2009. "I Antonigade nr. 9 ligger et arkitektonisk vidunder, som i sin tid trak store benovelse fra byens borgere. "Slottet i Antonistræde" blev huset kaldet i folkemunde." skriver ejendommens ejer jeudan på en tavle på muren.

"Bygningens planløsning er velbevaret undtagen i kælder og stueetage, som er væsentlig ombygget. Der er flere tegn på, at bygningen er opført på resterne af den tidligere bodebebyggelse på stedet, og planløsningen følger også den traditionelle københavnske bodeplan. Der var fra starten opgang til stueetagen fra gaden ad fem trin, og umiddelbart inden for døren var der yderligere fire trin, der bragte forstuen op i niveau med hovedtrapperummet. Den nuværende indretning af forstuens forreste del og butikkerne mod gaden stammer fra 1914."
(citat: Kulturarv.dk: Antonigade 9)

"Antonigade 9 hører med sin rigt dekorerede Louis Seize-facade til sjældenhederne i det københavnske gadebillede – og så ved man oven i købet, hvem der var arkitekt for denne spændende bygning. Det fremgår således af et skøde, udstedt i 1765, at arkitekt Hans Næss, der var informator (lærer) ved Det kgl. Danske Kunstakademi, sammen med tømrermester Jens Suhr dette år erhvervede den grund, hvorpå Antonigade 9 blev opført."
(citat: "Antonigade 9" af Anne Lindegaard og Sys Rahbek i Bygningsarkæologiske studier, 1985)

Lys bygningsfacade

Antonigade 9. Foto: Sune Hundebøll, 2023

Antonigade 11

Opført 1902 som Antonigades Politistation efter tegninger af arkitekt Hans Wright. Huset er vurderet som bevaringsværdig.

Politistationen afløste stationen i Pilestræde hvor forholdene "i mange Aar [har] været miserable, om man har i Borgerrepræsentationen længe været klar over, at det maate en ny Politistation til. At lappe den gamle lader sig ikke længere gøre" skrev Tidende for vognmænd og entreprenører (9. nov. 1901).
Byggeriet blev budgetteret til 112.000,- kr.

"Politistationens Lokaler vil væsentlig findes i Stueetagen. Her findes med Adgang til Gaden en Vagtstue paa 70 Alen, Kontor for Politiassistenten og Overbetjenten, Værelser for Opdagerne, Mældingskontor og i Sidebygningen Detentionslokaler, tre for Mænd og et for Kvinder (…) Det var paatænkt at anvende en Etage til et af Kommunens Folkebiblioteker, men Bekostningen var for stor." (citat: "Tidende for vognmænd og entreprenører", 9. nov. 1901)

Gammelmønt 1

Huset på hjørnet, Gammelmønt 1, blev bygget til Kvindelig Læseforening. Huset er tegnet af Ulrik Plesner og Aage Langeland-Mathiesen. Huset stod færdig i 1910. I 1911 blev bygningen præmieret som den smukkeste forretningsbygning opført i København i 1910.

Af gadens beboere

Louis Halberstadt (1880-1961) blev født i Antonistræde 9. Faderen ejede Huset og boede på 1. sal. Louis Halberstadt instruerede stumfilmen "Konfirmanden" fra 1906.
Louis Halberstadt optrådte med improviserede rim og parodier over skuespillere. I en årrække var han forretningsfører i Dansk Solistforbund.

Hugo Hørring (1842-1909), født i en lejlighed på hjørnet af Antonigade og Pilestræde som søn af en urtekræmmer. Hugo var jurist og embedsmand. Fra 1897 til 1900 var han konseilspræsident (statsminister) og medlem af partiet Højre.

Antoniestræde set fra Kirsten Bernikows Gade. Foto: Johannes Hauerslev/Kbhbilleder.dk, 1888.
15.03.23