
Bibliotekaren finder favoritter på eReolen 4
Fra Olga Ravn til Shirley Jackson
Olga Ravn modtog tidligere på året Politikens Litteraturpris 2020 for sin roman "Mit arbejde". Romanen ligger på eReolen og kan lånes både som ebog og lyd uden reservering - jeg er selv i gang med lydudgaven, der meget smukt og autentisk er indlæst af Marie Louise Grund Petersen.
Som nyt og yngste medlem i Det Danske Akademi interviewer Alberte Clement Meldal Olga Ravn om hendes eget forhold til læsning.
I interviewet, som blev sendt i Skønlitteratur på P1, løfter Olga Ravn sløret for, at hun i øjeblikket er optaget af Gysergenren, og i den forbindelse er dykket ned i den amerikanske forfatter Shirley Jackson (1916-1965) forfatterskab. Her peger Olga Ravn på en forfatter, som virkelig gjorde mig nysgerrig - og så er gode dyr rådne... men naturligvis fandt jeg nogle titler på eReolen.
Shirley Jackson er blevet kaldt et fyrtårn i amerikansk gotisk litteratur.
Umiddelbart er jeg såmænd ikke gyserfan, men jeg blev dog alligevel fascineret af flere af hendes romaner.
Link til interviewet med Olga Ravn på Skønlitteratur på P1 her.
Vi har altid boet på slottet (ebog og lyd)
"Vi har altid boet på slottet" er med forord af Leonora Christine Skov.
Romanen, der flasher frem og tilbage, indledes med, at pigen Merricat er på indkøb i den nærliggende landsby, hvor hun tilsyneladende ikke er på en helt almindelig bølgelængde med de øvrige borgerne.
Sløret løftet for, at pigen bor på slottet, hvor også hendes søster Constance bor sammen med deres gamle onkel Julian og katten Jonas. Tidligere var der tre mere, pigernes forældre og onklens kone som er døde efter at have indtaget stryknin. Snakken om hændelserne ifm. dette drama rulles ud i dette slot, som danner rammen om romanen. For mig, er det ikke bare gyset, der fascinerer men den uendelige langsomme opbygning stykke for stykke til: hvad er egentligt sket ? Da fætter Charles dukker op og gør krav på sin ret som overhoved tager historien faretruende fart.
Mørket i Hill House (ebog og lyd)
Bo Green Jensen står for forordet til Jacksons roman "Uhygge på Hill House".
En lille udsøgt gruppe mennesker mødes i Hill House, hvor en forsker, der har indkaldt de øvrige skal undersøge og beskrive de paranormale fænomener på stedet - de mystiske hændelser, som gruppen udsættes for i dette hus hus, der er uendelig svært at finde rundt i - døre der smækker i - mærkelige lyde i øvrigt og et aldeles mærkværdigt portner par.
Personernes indbyrdes relationer i gruppen svinger fra varme til kolde følelser, og da professoren kone dropper ind for at tage hånd om evt. materialiseringer skifter gruppekonstellationen på mystisk vis.
Fuglereden (ebog og lyd)
"Fugleredens" forord er af Siri Ranva Hjelm
En ung kvinde Elizabeth Richmund opsøger på foranledning af sin tante og deres familielæge psykiateren doktor Wright. I konsultationen afsløres det under hypnose, at Elisabeth der ikke føler sig syg indeholder op til flere personligheder, der optræder uafhængigt af hinanden. Jeg vil ikke afsløre for meget, men dog at fortællevinklen skifter rundt mellem romanens persongalleri. Et evigt fokuspunkt er omstændighederne omkring Elisabeths mors liv og død.
Shirley Jacksons Lotteriet (ebog global på engelsk - ellers fysisk grafic novel på dansk)
Shirley Jacksons ikoniske mesterværk "Lotteriet" (1948) udkom som grafic novel (1976) og på dansk 2018. Den grafiske fortolkning er udført af Miles Hyman, der er barnebarn af Shirley Jacksom. Det er en meget flot fortolkning af Jacksons novelle - med dystre tegninger af mastodonte karakterer.
Novellen lader vide, at lotteriet finder sted den 27. juni og er et oldgammelt høstritual, som drevet af overtro bibeholdes flere steder. Er der mange indbyggere strækker lotteriet sig over to dage, og starter den 26. juni.
Gennem lotteriet udvælges først den "heldige" familie og dernæst et familiemedlem, der ved stening ofres for at sikre landsbyen en god høst.