Bidt af Bridgerton

Kan du heller ikke få nok af Bridgerton-serien? Så er der hjælp at hente her. Og er du ikke hoppet på bølgen endnu, kan du starte her.

Julia Quinn har skrevet en serie om en familie med otte søskende på otte bind. Måske du hørt om dem? Hvis du har, er du ikke den eneste. Titlen er Bridgerton og serien er nu nået ud til hele verden i form af streamingtjenesten Netflix. Sidder du også godt fast på krogen, vil du bare have mere? , så er der hjælp at hente her.

1800-tallets England i en brydningstid

Bridgerton serien er en del af en bølge af historiske romantiske romaner, der fletter spænding, familie, romantik og erotik sammen. Perioden er 1800-tallets England, hvor industrialisering og samfundsforandringer giver grobund for en vis form for social mobilitet, der igen lader kærlighed opstå, der har muligheden for at gå på tværs af forventninger og normer. Men ikke uden forhindringer at overvinde undervejs.

Mellem stive strukturer, lyster og drømme

Vores helte og heltinder navigerer en hårfin balance mellem datidens krav og forventninger, de stive hierarkiske strukturer stillet overfor egne drømme, håb, forelskelser, lyst og begær.

Kærligheden i 1800-tallets middel og øvre lag var til forhandling. Der var kontrakter, hvor vejen til ægteskab blev handlet i valuta som prestige, titler, økonomi, arvinger, udseende, seksualitet samt tryghed og sikkerhed ikke bare for egen men i høj grad for familiens skyld.

Liza Kleypas – en anden forfatter du skal kende

Liza Kleypas er en anden af dronningerne af historiske kærlighedsromaner. Hendes romaner foregår ligeledes i 1800-tallets England. Man jubler og (og stønner) med hendes heltinder gennem medgang og modgang.

Fans af Kleypas begejstres over hendes evne til at skildre karakterer, som man ikke lige bliver færdige med og gerne vender tilbage til ved at genlæse samt at læse alt, hun har skrevet.

Skønne bænkevarmere

Hendes romaner, der er oversat til dansk, udgør tre serier om henholdsvis familien Hathaway, familien Ravenel og de fire sjove, skønne bænkevarmere, der tilsammen udgør The Wallflowers. Sidstnævnte er fire meget forskellige unge kvinder, der har det til fælles at de ikke lever op til samfundets forventninger. Sammen beslutter de sig for at tage skeen i egen hånd og det kommer drama, grin, gråd og stor romantik ud af.

Wallflowers og Ravenels foregår i hver sin historiske periode, men flettes sammen, da man i sidstnævnte serie får den store fornøjelse at opleve næste generation fra den foregående serie. Det giver en hel særlig investering i miljø og personer at man ”vender tilbage” og oplever at lidt af, ”hvad der siden skete”.

Historisk viden og stor humor

Både Julia Quinn og Lisa Kleypas skriver med stor detaljeret historisk viden men også stor humor. Quinn spidder sladderpressens samfund i Bridgerton. Kleypas skriver skæve heltinder frem, der klarer sig på trods af intelligens og store krav til deres omverden.

Find bøgerne på eReolen Global

Vil man selv finde flere romaner er eReolen Global et godt sted at begynde.

Se hvordan du kommer i gang med eReolen Global og henter appen Libby

De historiske kærlighedsromaner udgør et enormt marked og kun en brøkdel finder vej i danske oversættelser. Et godt søgetip er at søge på de historiske perioder, f.eks. ”Regency Romances”.

Det er ikke ualmindeligt at disse historiske romaner også ofte har et element af humor, spænding, detektivhistorie samt genreleg.  

I ”The Secret History of the Scarlet Pimpernel” er det den kendte figur ”The Scarlet Pimpernel”, der får liv i en roman, hvor nutid og fortid flettes sammen. Vor tids Chicklit møder Regency romanen.

Bridgerton seriens fire første bind er kommet på dansk, de sidste fire er på vej. De øvrige anbefalinger fra 1800-tallets England kan ses nedenfor. De fleste titler kan både lånes som bog og e-bog – nogle på både dansk og engelsk. De engelske titler lånes som e-bøger.