Bliv klogere på alt det du ikke vidste om fantasy

04.02.19
Nyt digitalt tilbud til alle, der er vilde med fantasy - både kendere og nye læsere

Tag med på en litterær rejse i seks kapitler, der dykker ned i fantasygenrens mange aspekter. Her er både dybde til kendere – men også en varm velkomst til dem der vil prøve kræfter med genren for første gang.

Du kan bl.a. møde Malene Sølvsten, som netop er nomineret til Politikens Litteraturpris.

Forløbet hedder "Fantastiske fortællinger og hvor de findes" og er sammensat af vores litteraturformidler og Cand. Mag i Harry Potter, Anne Lind.

Læs mere og tilmeld dig her

Fantasy-forløbet er en opvarmning til Københavns nye børnelitteraturfestival, Vi  Bøger, der løber af stablen den 16.-24. marts 2019. Med årets tema ’Fantastiske Fortællinger’ sætter festivalen fokus på nogle af de største danske og udenlandske fantasyforfattere lige nu.

"Fantastiske fortællinger og hvor de findes" er en del af Københavns Bibliotekers nye tilbud: "Bliv klogere på..." , som er korte formidlingsforløb udsendt pr. e-mail fx en gang om ugen i en begrænset periode. Du kan hoppe på når som helst - i dag, i morgen eller om et år og starter altid med begyndelsen.

I "Fantastiske fortællinger og hvor de findes" og de øvrige forløb får du læseanbefalinger, litteraturhenvisninger, introduktion til emnet og viden om bibliotekernes tilbud, f.eks. podcast.

Materialer
Spørg biblioteket