Blixenprisen 2019 - De vindende børne-og ungdomsudgivelser

Blixenprisen 2019: Her er de vinderne af "Årets børneudgivelse" og "Årets young-adult udgivelse"

Blixenprisen hylder for femte år i træk de største litterære præstationer i Danmark. To af priserne uddeles til  børne-og ungdomsudgivelser. 

Vinderen i kategorien Årets børneudgivelse: 

Bezunk og egernet af Tina Sakura Bestle og Teddy Kristiansen
Humoristisk og bittersød fortælling om savn, afsavn og livet, der alligevel går videre. Og om et livgivende, umage venskab mellem den ældre mand, Bezunk, og et hyperaktivt egern. For børn og voksne fra 5 år

De nominerede i kategorien Årets børneudgivelse: 

Den fnuggede himmel-pop-trompet af Birgitte Krogsbøll og Kamilla Wichmann
Mageløs rim- og remsebog, der i tekst og billeder har en unik og skæv tilgang til verden. Til højtlæsning for 3-7-årige og deres voksne

Krapyl af Kim Fupz Aakeson og Kamilla Slocinska
Hvordan bliver man venner? Sød og humoristisk historie til 5-9-årige om det usandsynlige venskab mellem to ensomme væsner; krapylet og pigen Signe

En Blixen for årets børneudgivelse gives til en dansk forfatter, en dansk illustrator eller til en forfatter og illustrator i fællesskab, som skaber litteratur, der har en stærk og direkte appel til børn eller unge, og som udfordrer, bevæger og vækker til eftertanke, med den aktuelle udgivelse som særligt godt eksempel.

Vinderen i kategorien Årets young-adult udgivelse: 

Papirbryllup af Laura Ringo
Ungdomsroman med thriller-elementer om et ulige venskab mellem to unge kvinder. For alle med interesse for ny dansk litteratur og især unge under uddannelse. Fra 14 år.

De nominerede i kategorien Årets young adult udgivelse: 

Lonely Journey af Ida Rørholm Davidsen
Anna føler sig ensom, men finder trøst i et computerspil, der dog gør det svært for hende at skelne mellem det virkelige og virtuelle. Graphic novel for 13-16-årige

Udyr af Bjarke Sølverbæk
En dag begynder Milles hund at tale, og snart har alle dyr et sprog. I takt med at dyrene begynder at tale, stiger frygten blandt befolkningen, og snart jages alle af dyrene. fra 12 år. 

En Blixen for årets young adult-udgivelse gives til en dansk forfatter, en dansk illustrator eller til en forfatter og illustrator i fællesskab, som skaber litteratur, der har en stærk og direkte appel til læseren, og som udfordrer, bevæger og vækker til eftertanke, med den aktuelle udgivelse som særligt godt eksempel.

Læs mere om alle Blixenpriserne her: blixenprisen.dk/

Bestil de prisvindende og nominerede bøger herunder: 

 

29.05.19
Spørg biblioteket