Børnelitteraturens vakse varyler, skønne skarnsunger og kække kanaljer

Børnelitteraturens historie er fuld af børn med gang i, som ikke altid lykkes med at opføre sig helt korrekt og leve op til alle kravene fra de voksne.

Årets børnelitteraturfestival på Københavns Biblioteker, Vi elsker bøger, hylder nogle af de skøre, skæve, seje og sjove figurer fra børnebøgerne under overskriften 'Vakse varyler'. Vi benytter derfor lejligheden til at fremhæve nogle af de elskelige vakse varyler børnelitteraturen har præsenteret os for gennem tiderne.

De rødhårede piger

Der findes en række af rødhårede piger med stærke viljer og fri fantasi i børnelitteraturen. En af de første finder vi allerede tilbage i 1908, nemlig canadiske ”Anne fra Grønnebakken”. Historien om Anne handler om en forældreløs pige med en meget veludviklet fantasi, som ved en fejl havner hos et noget mindre fantasifuldt søskendepar som bor på en gård, på en smuk ø i Canada. På trods af vanskeligheder med at passe ind og overholde tidens regler og normer, kommer den skrappe Marilla og den stille generte Mathew til at elske Anne, netop for hendes helt særlige måde at være i verden på.

Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe fra 1945 er ligesom Anne en selvstændig  og alt andet end traditionel pige. Hun er et barn som bor alene, bortset fra hendes abe og hest. Hun går ikke i skole, hun sover med hovedet på hovedpuden og hun vasker gulvet med skurebørster på fødderne. Hun bryder alle regler i samtiden om ordentlighed og god opførsel og chokerer alle byens fine damer.

En nyere rødhåret pige er norske ”Tonje Glimmerdal” som også er en pige med fuld fart på. Hun bor i de norske fjelde som det eneste barn i byen, kører meget hurtigt på kælk og ski og har en 74årig violinspillende mand som bedste ven. Hvis du ikke kender Tonje endnu kan vi varmt anbefale at skaffe bogen hurtigst muligt.

I Danmark har forfatter Anette Bjergfeldt skrevet tre gode bøger til højtlæsning om pigen Børste. I den første bogs indledning skrives Børste ind i rækken af rødhårede vakse varyler med følgende beskrivelse:

”Nogle folk fylder, fordi de har store maver. Andre fylder, fordi de roder så meget i hele huset, at man ikke kan komme ind ad døren. Og så er der dem, der fylder, fordi de hopper i sengene og råber højere end en hest. Netop sådan en pige kendte jeg, da jeg var barn. Hun hed Børste!”.

Emil og alle de andre mere eller mindre ufrivilligt uartige

De fleste kender Astrid Lindgrens ”Emil fra Lønneberg” fra 1963. Emil er en ret sød dreng, som ofte i den bedste mening, laver de værste skarnsstreger, derefter bliver han jagtet af sin råbende far og skynder sig at låse sig inde i værkstedet, hvor han snitter et hav af træmænd. 

I Danmark har vi den noget nyere Villads fra Valby ,som desværre også har svært ved at lege i en have med et drivhus, uden det går galt. Og vi har Vitello vis ideer heller aldrig rigtigt går efter planen. Fx i "Vitello passer mor" hvor Vitello vil gøre noget godt for sin syge mor, nemlig at rengøre hele hytten. Gulvvask bliver dog nærmere til oversvømmelse og mor sætter heller ikke så meget pris på de mange tæpper han har lagt over hende, som sammen med varmeblæseren har gjort sengen til en sauna.

Dem med dyr

Der er også en hel del dyr at finde blandt de vakse varyler, som fx den frække kat Findus. Findus bor hos den ældre mand Peddersen, med undtagelse af den bog hvor Findus flytter hjemmefra, fordi han gerne vil hoppe i sengen og kedelige Peddersen hellere vil sove. I historierne om Peddersen og Findus står Findus for vildskab og sjov, mens Peddersen står for det praktiske og fornuftige.

Den samme fordeling kan man møde i historierne om Mor Muh og hendes nejsigende ven Krage. Mor Muh synes det er helt normalt at køer både kører på cykel og på rutchebane, men Krage synes Mor Muh skal blive i folden eller stalden som en helt almindelig ko. 

I Jakob Martin Strids historie "Lille Frø" dumper en meget uartig frø ned fra det ydre rum og ind i stuen hos en helt gennemsnitlig familie. Det kræver en del tilvænning at acceptere Lille frøs måde at være i verden på, men ingen vil undvære ham til slut. 

De eventyrlige/fantastiske

Mange vil kende den lille husalf Cirkeline og hendes to frække musevenner Frederik og Ingolf som Cirkeline af og til må hjælpe ud af problemer. Eller den sjove og altædende bi karakter i Valhalla - Quark. For nyligt kunne vi også byde velkommen til Anders Mathesens "Ternet Ninja", en ret ubehøvlet ninja syet i ternet stof på en fabrik i Thailand og bærer af en hævngerrig ånd. Drengen Aske får ninjaen i gave af sin onkel Stuart og de bliver nu et team på godt og ondt.

De uperfekte voksne

Det er ikke kun børnene der har lov til lidt uskarpe kanter i børnebøgerne, også på forældresiden er der plads til at afvige fra normen. Sallys far gider fx ikke at være voksen og derfor må datteren Sally stå for indkøb. Vitellos mor ryger under emhætten, drikker en del hvidvin og er en smule sarkastisk. Pia Lindas mor er så optaget af egne interesser at et lovet dukkeindkøb bliver til et cafebesøg. I "Anker og råbemanden" møder vi Ankers far i en, for forældre, ret velkendt situation. De er stået for sent op og skal ud af døren, men Anker vil hellere bygge huler i dynen og gøre husnøglerne til en begravet skat i sin havregrød. Far bliver derfor lidt af en råbemand.