Bog-Slabberas Sommerlæsningsudgaven

05.07.21
Bog-Slabberas i sommertøj

Bog-slabberas er trukket i sommertøjet og har pakket strandtasken fuld af forunderlige fortællinger. Vi byder både på barske barndomshistorier, sexet strandlæsning, varme venskaber og børn og blæksprutter i forvandling. I sommerferien skal vi selvfølgelig bare læse - vi leger ovre på Instagram under #barelæse, med inspiration til sommerlæsning, hvis du leger med, er der er også en konkurrence (med den feeeeeedsete præmie). Læs mere om #barelæse

Ps. Bog-slabberas er en booktalk vi holder to gange om året, hvor Anja fra Sydhavnens Bibliotek og Lene fra Valby Bibliotek anbefaler gode bøger og læseoplevelser.

Hvis vi ikke taler om det 

Leonora Christina Skov har skrevet sin tilblivelseshistorie om at blive forfatter og den pris, hun måtte betale for at nå dertil. Leonora kommer ind på Litteraturvidenskab med sine høje karakterer og tror, at verden ligger åben for blot at måtte sande, at hendes medstuderende kommer fra akademiske hjem, har gået på Lilleskole og har netværk i kulturlivet, hun slet ikke selv kommer i nærheden af. Den ulighed bliver betydningsfuld i relationen til den første forlægger, hun møder på sin vej, for mens han udviser hende uønsket intimitet, lægger hun skammen ind i sig selv med overskriften ”min skyld” i mange år.
Romanen handler om at finde sit eget sprog og sin egen stemme, og om at ville noget så inderligt, at prisen bliver for høj. En stærk roman med et sprogligt drive og noget vigtigt på hjerte. Læs romanen og lyt også til dens lydspor; albummet ”Kapow goodbye (tak og undskyld)” af Kristina Holgersen.

At sige sandheden

Alle elsker en god true crime podcast – indtil de selv spiller hovedrollen. 
Anna bruger meget tid på at høre True crime podcast, men denne morgen bliver hun klar over at hun kender hovedpersonen i den podcast hun hører.  Ydermere tropper hendes bedste veninde op for at hente Annas mand og børn, de har nemlig haft en affære gennem længere tid og nu vil han skilles. Lad os bare sige at Anna ikke har den bedste morgen… Nu er der bare det at Anna heller ikke fortæller sandheden, i virkeligheden hedder hun Sophie og har levet med falsk identitet siden et mordforsøg da hun var ganske ung. I stedet for at forholde sig til sit kuldsejlede ægteskab, begynder hun i stedet at grave i historien bag podcasten, og den viser sig hurtigt at hænge sammen med hendes fortid. Nu starter en hæsblæsende jagt på sandheden, som fører hende gennem Skotland til både Venedig og Paris, hele tiden med nogen i hælene, som vil forhindre sandheden i at komme frem. 
 

De uadskillelige 

Sylvie og Andrée møder hinanden som 9-årige, da de kommer i samme klasse. Allerede den første dag bliver kimen til et venskab lagt, da Andrée uden at blinke fortæller Sylvie, at hun er blevet brændt levende. Sylvie vender sig med alderen fra sin religiøse barnetro, mens Andree der både er kompromisløs, smuk og selvsikker langsomt bliver åndeligt kvalt af sin mors strenge konventioner og religionens snærende bånd. Da Andrée bliver forelsket i Sylvies ven Pascal bliver det krydspres, som Andrée lever under, pludseligt livstruende. 
”De uadskillelige” er et glemt manuskript, der har set dagens lys på dansk, hele 66 år efter det blev skrevet. Det er en lille bog, men den er uendelig stor med sit sansemættede sprog og sin kritik af kvinders stilling. Historien bygger på et virkeligt venskab mellem Simone De Beauvoir og Élizabeth Lacoin kaldet Zaza. 
Læs den gerne med en veninde. 

Mit år med ro og hvile

Hun har umiddelbart alt: en lejlighed på Manhattan, et job i den eftertragtede kunstbranche, hun er ung og smuk.  Alligevel er hun ikke lykkelig, alt føles meningsløst, hendes forældre er døde og hendes relationer er overfladiske. Hun er ved at miste jobbet fordi hun sover på lageret i timevis.  Det eneste hun vil er at gå i dvale, sove sig gennem krisen og vågne som et nyt (og måske bedre) menneske, men hun kan ikke, så i stedet ser hun film og fylder sig med piller. Vi er i NY 2000/2001 – alt føles tilladt, men der er ikke nogen egentlig frihed eller moral. Alt er tilgængeligt, det moderne samfund buldrer derud af, samtiden er på speed. Hvad så når man bare vil sove? Er det vejen ud? 
Nu vil det vise sig om hun bliver et bedre menneske efter dvalen, om smerten forsvinder og om søvn kan være kunst? En lidt ondskabsfuld sædeskildring af det moderne samfunds flydende moral og overfladiske relationer.

Strandlæsning 

January Andrews er 29 år og forfatter, og hun tror på de lykkelige slutningers verden. Lige indtil den dag hendes far pludselig dør og alt fortoner sig i løgnens grå skygger. Da hun flytter ind i farens skønne strandhus for at skrive den bog, hun har lovet sin forlægger, opdager hun, at hendes gamle plageånd fra universitet, Augustus Everett, er hendes nabo. Han skriver også bøger – dystre bøger. De to indgår et væddemål om at bytte genrer, og det går ikke stille for sig, da det kræver fællesresearch og indbefatter alt fra en regnvåd telttur i en nedbrændt sektlejr til linedance med en hånd på hoften og fingre i bæltet.
”Strandlæsning” har det hele: ping pong dialog, to elskelige forfattere der battler hinanden på story lines, store følelser og sex op ad en bogreol. Holder du af bøger, der kan kategoriseres som intellektuel feel-good, så er Emily Henrys ”Strandlæsning” et must.
 

Udsendingen

Udsendingen er en historie om tiden efter vores sidste fejltagelse. Vi er i Japan i en nær fremtid, efter en ukendt katastrofe har ramt landet. 
Katastrofen betyder at Japan har isoleret sig fra omverdenen. Der er ingen biler længere, ingen lufthavne og knap nok nogen dyr tilbage. Regeringen og politiet er privatiseret, regler og love er der nok af, f.eks. er fremmedord og navne fra den ydre verden forbudt at bruge - sproget bliver gradvist fattigere. 
Yoshiro er over hundrede år gammel. Hver morgen løber han en tur med en lejet hund, og ellers tager han sig af sit oldebarn Mumei. Det er den omvendte verden, hvor de oldgamle er de stærke, (udødelige?) der passer på børnene, som er skrøbelige og uden fremtidsudsigter. I det nye Japan kan man godt gå i seng som en dreng og vågne som en pige, bare fordi fuldmånen vendt tilbage. 
Surreel og mærkelig fortælling, men krystalklart skrevet. Med det fineste blik på vigtigheden af og skønheden i det normale og dagligdags – især når det forsvinder gradvist uden noget at sætte i stedet.
 

Hvide blomster 

13-årige Jennys mor siger, at man ikke må lyve for dem man elsker, men i Sissel-Jo Gazans ”Hvide Blomster” er løgnen et vilkår for at sikre retfærdighed i en verden, hvor voksne gør børn fortræd. Jenny er bedste veninder med sin jævnaldrende kusine Tessa, men da Tessas plejesøster Bettina forsvinder, prøver Jenny at finde ud af, hvad der er sket hende, og hun må grave dybt i sin og Tessas egen familiehistorie for at finde sandheden. 
Romanen er spændende som en krimi, tilsat et botanisk tvist, som vi kender det fra Gazans naturvidenskabelige krimier, og en helt igennem herlig sidehistorie om bedstefar Palles tato-shop i Århus. Alle historierne bindes forbilledligt sammen til sidst, og der er så meget tilfredsstillelse i den kunstneriske hævn, som Gazan tager over forbryderne i litteraturens verden. Det er en bog om et tungt emne – svigt af børn, men den er ikke tung at læse og persongalleriet er levende, varmt og troværdigt
 

Shuggie Bain

Shuggie Bain vokser op i 80’ernes kriseramte Glasgow – vi er i Thatchertidens England, hvor minerne lukker på stribe og arbejdsløsheden er massiv. Fattigdom og misbrug går hånd i hånd. Shuggie vokser med en stærkt alkoholiseret mor og en far der kører taxa og knalder alle de damer han kan komme til.  Moren er smuk og stolt, synes hun fortjener mere af tilværelsen, men da den og mændene konstant skuffer hende, slår hun sig på flasken. Det er Shuggie der holder sin mor i live, efter faren forlader dem. Han sørger for at hun spiser, har en brækspand og holder vagt så hun ikke igen stikker hovedet i gasovnen.
Glasgow er betongrå og regnvåd, lejlighederne er fugtige og væg til væg-tæppet er købt i kataloget og afdrages i årevis også efter, det er slidt op. Personerne står knivskarpt; sladderkællingerne, de arbejdsløse minearbejdere der drikker pengene op og børnene som er de egentlige ofre. Det er en meget realistisk og rørende fortælling om at vokse op i et misbrugshjem. Et usminket portræt af en elsket mor og så er den desværre delvis selvoplevet. Årets læseoplevelse!