Bogforum – den bedste dag

08.11.21
Træd med inden for på årets Bogforum i Bella Center og sæt dig på publikumspladserne foran scenerne sammen med litteraturformidler og bogelsker Anja Brygmann. Hun tager dig med rundt i et romanlandskab, hvor du bl.a. møder stærke kvinder og hører om kampen for at blive et menneske i sin egen ret. Og du får forfatternes små refleksioner, som gør os andre lidt klogere på, hvad tankerne og historierne er bag deres bøger. Nu går dørene op…

Som en kærlig favn

Hvilket vidunderligt virvar at lande på Bogforum igen efter en Corona-pause sidste år. Det er som at løbe ind i favnen på en kærlig mormor – her er godt og hyggeligt, og der dufter umiskendeligt af æbleskiver, da jeg går igennem børneområdet for at nå min destination i C-hallerne. Et kig på mit printede program – man er vel stadig lidt analog – og så afsted mod den rigtige scene i raskt trav.

Hey ho for Jutlandia

I mit daglige arbejde som litteraturformidler på Patientbiblioteket på Rigshospitalet ser jeg sygeplejersker holde hænder og liv varme, derfor er det ekstra interessant at sætte sig på stolerækkerne foran Jesper Bugge Kold og Mich Vraa, der har skrevet en historisk roman om hospitalsskibet Jutlandia og om operationssygeplejersken Mollys særlige ildhu. Den anden hovedperson i romanen er den 11-årige Yun, der er på flugt fra Nordkorea, hvor hendes familie er blevet bombet. Besætningen på hospitalsskibet går imod alle regler og tager også civile med ombord på deres rejse hjem fra Korea-krigens rædsel. “Vi behøver ikke pynte på Jutlandia-historien, den er fandme smuk,” siger Jesper Bugge Kold, og det har han ret i. Gå ombord i ”Pigen fra det store hvide skib” og få en stor læseoplevelse.

Bogforums debutantpris går til…

Fine Gråbøl smiler varmt ud mod sit publikum, da hun sætter sig i stolen til et interview, hun har nemlig kort forinden modtaget Bogforums debutantpris for sin roman ”Ungeenheden”. Romanen skildrer nogle anbragte unges liv på et bosted, hvor de skal træne deres evne til at være i verden som livsduelige samfundsborgere uden at dø for egen hånd, og hvor de må underkaste sig diagnosens stigma på vejen mod omsorg. Fine Gråbøl fortæller, at de unge i romanen står et meget åbent sted i livet og ikke ved, hvem de selv er, og de kan ikke distancere sig fra behandler-sproget, der omslutter dem som en form for tvang. En stærk debut med et sanseligt og ømt sprog som fortjener masser af roser og læsere.

Hemmeligheden ligger i hukommelsen

Jeg haster videre til et interview med Sissel-Jo Gazan, der er i samtale om sin roman ”Hvide blomster.” Sissel-Jo er mester i at skrive engagerende om sine personer, og de bliver portrætteret så tæt, at man næsten kan dufte deres hår eller cigaretånde. Det er karakterer, man savner som en ny familie, når man lukker hendes roman. Om sin evne til at skabe den slags karakterer siger hun: “Måske skyldes det, at jeg har fotografisk hukommelse, når det kommer til mennesker - jeg kan huske detaljer alle andre har glemt.” Romanen handler om svigt af børn – uden at blive en tung læseoplevelse, men den handler også om børn og forældre og det tidspunkt i teenageårene, hvor illusionen om forældrenes ufejlbarlighed brister. Lån bogen og mød et strålende persongalleri du sent vil glemme.

Et ukendt genis genkomst

På Rigshospitalets matrikel på Østerbro ligger Inge Lehmanns Vej og selvom hun var et vaskeægte geni, har mange aldrig hørt om hende. Lotte Kaa Andersen havde heller aldrig hørt om hende, før hendes dengang 10-årige søn kom hjem og annoncerede, at ”det var en dansk dame, der opfandt jordens indre!” Lotte fik med det samme en følelse af ømhed over for den stærke, men også skrøbelige Inge Lehman, da hun begyndte sin research til romanen ”Den inderste kerne.” Romanen handler bl.a. om de vanskelige vilkår, som Inge skulle bedrive videnskab inden for heriblandt antagelsen om, at kvinder ikke kunne udvikle deres viden og ovarier samtidigt (!) Et must-read inden for den bølge af romaner, der stiller glemte kvinder frem i rampelyset og lader deres bedrifter stråle uhindret.

Fællesklask og stærke kvinder

Og apropos strålende kvinder og deres mod og kamp for frigørelse, så spotter jeg et åbent øjeblik, da jeg ser forfatteren Pernille Ipsen gå ud af en af de store døre. Jeg sætter i løb og når stakåndet frem til hende med ordene ”Hej, jeg hedder Anja og er litteraturformidler, jeg vil spørge, om du vil give mig en highfive til en video til Københavns Biblioteker?” Det vil hun gerne, og vi klasker hænderne sammen, mens min kollega filmer, og vi ler – det er en slags fællesskab, vi har her, og at røre lidt ved historien om Rødstrømpebevægelsen er også at forstå sig selv og sine muligheder i dag. Drømmen om at gøre noget nyt funkler i Pernille Ipsens bog om sine mødre i ”Et åbent øjeblik” – en skildring af syv kvinders stærke fællesskab i rødstrømpebevægelsen i 1970'ernes Danmark.

En tidlig jul og sent hjem

Efter 8 timer på Bogforum værker fødderne og jeg har lidt ondt i kinderne af at smile så meget. Sådan en dag med bøgerne i centrum føles som juleaften – og apropos jul, så var der noget ved duften af æbleskiver, der igen trækker mig over i børneområdet, hvor jeg synker ned på en bænk og husker, at jeg har glemt at spise frokost.

Æbleskiverne smager bedre end noget andet. Og sådan slutter min dag på Bogforum – med min egen lille-litteratur-juleaften i det store fællesskab.

Med venlig hilsen

Anja / Patientbiblioteket på Rigshospitalet