Copenhagen Fashion Week: Bibliotekets hotteste modetips

05.08.19
På udkig efter et litterært statement piece til modeugen?

Copenhagen Fashionweek ruller, og ingen bogorm med respekt for selv kan vise sig, før det litterære outfit (som ungdommen udtrykker det) er on point. Men, spørger du: Hvor finder jeg sæsonens chikkeste læselooks? Tillad os at præsentere: Bibliotekets Instagram-Modeservice.

Med hastagget #biblioteketsmodetips poster vi 100% bibliotekargodkendte insidertips til alt fra garderobebasics (stol altid på en fiks lille Olga Ravn) til statement pieces (uhåndterbar men intimiderende Sjón-mursten). Vi har kondenseret et par af tipsene til disse tre, uangribelige modebud: 

Modetip 1: Go bold or go home
Hvem dagdrømmer om at indtage de litterære saloner med (endnu) en omgang jordfarver og køkkenvaskrealisme? Ingen, that's who. Gå mod strømmen med dette stykke "100% futuristisk firserglam med orangestribede powerskuldre."


Modetip 2: Campinghabitten er tilbage!
Intet siger 'power couple' som nidkært matchende outfits, og faktisk er det også på tide, at din kæreste tager sig lidt sammen sådan rent ekviperingsmæssigt. Spring ud i en omgang double trouble med dette "træfsikre ensemble af kække sømandsstriber med en foruroligende undertone af parforholdspanik."


Modetip 3: Der er ingen som Bedste
Vi vil ikke lyve: Enhver bibliotekar venter hemmeligt på den dag, bedstemorstilen genindtager sin plads i zeitgeisten, jævnfør dette mormortrendy deep dive i solhat-og-lilla-frisure-vintagemønstre

 

Du kan se et udpluk af modetjenestens udvalgte bøger nedenfor -- men hvis du vil have flere modetips, anbefalinger med mere, må du følge Københavns Hovedbibliotek på Instagram. 

Materialer
Spørg biblioteket