Cykling på hjernen... og i hjertet

Cykelsporten omfavnes i litteraturen

Efter hvad der føles som en evighed med aflysninger af de fleste cykelløb sidste år, og en sommerferie uden yndlingssoundtracket af summende cykelhjul fra fjernsynet, har vi dette forår heldigvis igen haft glæden af at kunne se langt de fleste klassikere og etapeløb i tv’et. Om ganske kort tid får vi så omsider den endegyldige forløsning på et 2020, hvor Corona, ligesom med alt andet, også bremsede cykelsporten. Ikke en forløsning på den måde vi havde håbet med gul feber og etapestart i København; det må vente til næste år, MEN trodsalt et Tour de France i hele juli, præcis ligesom vi plejer. 

Måske har du fjernsynet kørende hele dagen, måske går du til og fra, falder i søvn og vågner brat ved kommentatorernes forfærdede eller begejstrede udråb, hvis der er styrt eller en dansker er gået i udbrud. Det sidste burde der være gode chancer for i år med de ikke færre end 11 danskere, der er udtaget til at skulle cykle årets Tour de France. 

Der er mange måder at se cykelløb på, men hvad er det, der er med den cykelsport? Hvorfor begejstrer og fascinerer den os så meget, at vi nærmest bliver fortryllede? Hvordan kan en sport der er så barsk, ensom og farlig også være så betagende og smuk? Det er der flere forfattere, der har prøvet at beskrive og indfange i litteraturen. Jeg har valgt nogle af mine favoritter ud her, og fælles for dem alle er, at de kredser om essensen af cyklingen og giver et indblik i sporten, der drager og fascinerer os både på et fysisk og et åndeligt plan. 

Skønt er det, vi ser. Skønnere er det, vi forstår. Men langt det skønneste er det, vi ikke fatter 

Et sportshjerte er karakteriseret ved at hjertet gennem mange år med hård udholdenhedstræning kan vokse sig større med langsom hvilepuls og forbedret pumpekraft til følge. At Daniel Dencik har givet sit fantastiske essay netop den titel, giver ikke bare mening, det giver også et klart og smukt billede af cykelsportens kerne: Det kræver udholdenhed, styrke og mod at være cykelrytter, og måske skal man være af en helt særlig støbning for at dyrke sporten. I bogen, der veksler mellem Denciks egne tanker og følelser omkring cykelsporten, og samtaler med nogle af Danmarks professionelle ryttere, får vi i et så stortslået og smukt sprog, at man rammes i hjertet, et råt og flot forsøg på at beskrive fascinationen ved cykling. 

Dybsindigt mesterværk om cyklingens sjæl 

Åh, her er vi oppe på den helt store lyriske klinge! Haralambon er tidligere cykelrytter og bruger blandt andet sine erfaringer og betragtninger fra fordums tid på cyklen til passioneret og intenst at reflektere over og give sin analyse af cyklingens væsen. Cykelsporten raser, og jeg mener raser, i hans blod og det mærkes i denne lille, vilde poetiske perle, der er vand på enhver cykelromantikers mølle.  

I et pendul mellem kedsomhed og lidelse 

I “Stræk tiden” er cyklingen også omdrejningspunktet for Victor Boy Lindholm, der i fem essays på cykel – alene, med sin far og med sine venner – gennem blandt andet Italien, Tyskland og Danmark skriver om sine tanker og følelser om livet og det at cykle. Vi følger ham gennem sygdom, tabet af en ven og savnet til sin kæreste samtidig med, at han stædigt bliver på cyklen og træder i pedalerne. Hvorfor bliver han ved, når smerten trækker i ham? Det giver Lindholm selv et bud på i denne fine og ærlige bog, der også indeholder hans egne billeder af cykelturene. Sidste år udgav Lindholm digtsamlingen “Jeg slæber mine lunger som en vægt”, der ligeledes fokuserer på cyklingens væsen i samspil med naturen. 

 

Rå betragtninger fra en brutal tour i gamle dage 

Det er de færreste af os, der kan forestille os at skulle cykle 3,417,5 km på bare tre uger med kun to hviledage. Det er vildt, og det er fascinerende. I dag er der et kæmpe maskineri omkring rytterne og holdene, og selvom de kører med det bedste udstyr, har egne kokke og mekanikere med, gør det ikke fascinationen mindre. Sådan var det ikke i 1924, hvor rytterne stred og sled på egen hånd, cyklede til langt ud på natten, skulle følge nærmest absurde og rigide løbsregler og måtte dulme sig med alkohol, kokain og what not for at holde sig på cyklen– og så var ruten oveni det også over 5000 km. Alt dette beskriver Londres i sin reportage af Frankrig rundt, inden touren for alvor voksede sig stor i verden. Det er sindssygt barskt og vanvittigt fascinerende, sommetider næsten ubegribeligt. 

Underholdende og sprudlende fortællinger fra landevejen 

"For børn" står der på bogen, og drømmer du om at give din kærlighed til cykelsporten videre til dine børn, er bogen her da også en enestående mulighed til netop dette. Men du behøver ikke at være et barn for at blive underholdt af denne samling af ni af cykelhistoriens særligt udvalgte fortællinger. Voksne kan også begejstres. Historierne er fortalt i en nærmest ‘Leth’-agtig tone og i et malerisk sprog med masser af drama og overraskelser; ligesom det hører sig til i cykling. Til at supplere historierne, der er baseret på sande begivenheder, er der utroligt smukke billeder illustreret af Ole Rydal. Skildringerne er farverige, intense og fortalt så godt, at selv børn og voksne, der (gud forbyde det) ikke skulle være cykelfans, vil blive grebet af stemningen. 

Netop udkommet er også “Fremad” af Bastian Emil Goldschmidt, som jeg, som selverklæret og evigt svulmende cykelromantiker, glæder mig rigtigt meget til at læse. Den er indkøbt og på vej til biblioteket og kan reserveres allerede nu. 

Nyd touren, det kommer jeg til. 

Rigtig gul sommer.