De bedste bøger til sommerferien for de 0-2 årige

Her er ægte sommerstemning for de mindste i denne samling skønne bøger der både byder på isspisning og ture til skov og strand hvor man kan møde krabber og finde fine sten. Desuden en håndfuld klassikere for de mindste.

I disse bøger til de mindste er der fokus på de oplevelser man kan få på en tur ud i sommerlandet.

I de to fine bøger "Se havet" og "Se skoven" handler f.eks. om de sanseoplevelser det lille barn kan have ved et tur på stranden og i skoven. På stranden hører det lille barn en måge, dufter tangen og mærker på sten. I skoven kan man lytte til biens summen, mærke mosset og se myrene kravle.

En anden skøn bog om en strandtur, med lidt mere tekst, er bogen "Bitte, Pølse og havet". Denne historie emmer af sommer og vil nok vække genkendelighed for mange børn og forældre da den handler om den skepsis små børn kan have over for strand og hav. Bitte er nemlig ikke vild med at bade og det hjælper slet ikke, at hun bliver ramt af en brandmand, da hun endelig kommer i vandet. Det gør så ondt. Bitte vil ikke bade mere, men Pølse giver ikke op og finder dykkerbriller til Bitte og det ender heldigvis med at Bitte får en skøn badetur.  

"Lasse og lillebror - spiser is" er en anden herlig historie som mange børn nok vil kunne spejle sig i, om at glæde sig til at skulle hente en is i fryseren, men ikke at være helt høj nok til at nå isen i den meget høje fryser. 

Sidst på listen finder du et par klassikere for de mindste. 

Bestil bøgerne fra listen herunder.

God sommer!