De bedste fra august for de 11-15 årige

Vildt gode tegneserier, spændende læsning om vilde børn der har kæmpet for en bedre verden og en nervepirrende historie om flugt hvor der er vendt op og ned på den virkelighed vi kender

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger.
Her er et udvalg af de bedste nye bøger til dig. 

Mira - #kreaklubben, #familie, #kys
Mira er på vej i pubertet og de store spørgsmål melder sig. Er hendes far, hendes rigtige far? Hvordan skjuler man de små buler, der er på vej under blusen? Og hvordan føles den første forelskelse?

Paulus Hegesippe Adelard Ladislas, greve af Champignac - enigma
Grev Champignac bliver under 2. verdenskrig hyret af den britiske efterretningstjeneste. Han skal hjælpe til med at bryde Enigma-koden, og pludselig er hans liv fyldt med spioner, nazister og romantik. Spændende tegneserie for mennesker fra ca. 12 til 112 år.

Steder, veje, biler, både
Der er krig i Europa og Rosa bliver nødt til at flygte med sin familie fra Danmark til et mere sikkert sted - Libyen. En nervepirrende og spændende flygtningehistorie, hvor der er vendt op og ned på den virkelighed vi kender.

Verdens vildeste børn
Børn kan ændre verden, for eksempel fordi de er kloge eller dygtige, eller får en god ide. Læs om børn der har forandret, forbedret og kæmpet for at vores verden skal blive et bedre sted.

Bestil bøgerne fra listen herunder.
God læselyst!

03.09.19
Spørg biblioteket