De bedste fra december for de 11-15 årige

Flere virkelig virkelig gode bøger! Bl.a. en ny dansk illustreret serie i stil med Wimpy Kid, et nyt fagbogshit om Klima fra Lars Henrik Aagaard, og en bog om Stalingrads belejring som er "En af den slags bøger, som kan vise, at bøger kan være andet end kedelige".

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger.
Her er et udvalg af de bedste nye bøger til dig. 

Klimaklog: forstå klimakrisen og lær at leve klimavenligt
Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard Skriver intet mindre end fantastiske fagbøger om naturvidenskab for børn og unge. Denne bog er populærvidenskabelig ungdomsfaglitteratur i særklasse, en  absolut fornuftig og pædagogisk klimabog rettet mod det unge publikum, der behandler et allestedsnærværende og tungt emne på fint formidlende vis. Læs også Lars Henrik Aagaards andre fagbøger

Hold gaden eller dø
Dette er "en både intens, dramatisk og spændende fortælling. Et sansebombardement som virkelig fanger læseren. En af den slags bøger, som kan vise, at bøger kan være andet end kedelige" såden lyder lektørens virdering af denne bog, der handler om Stalingrads belejring under anden verdenskrig. Året er 1942. Nazisterne er ved at indtage Stalingrad. Brødrene Boris og Ivan er en del af 62. armé. Deres opgave er at holde gaden eller dø.
 

Ingen venner, hvad nu?
Mynte er teenager med 99% speltforældre, ingen smartphone og nærmest ingen venner. Hvad gør man så? 1. bind i en skøn humoristisk og illustreret dagbogsserie. Lidt i stil med Wimpy kid. Vi tror denne vil blive et hit og vi glæder os allerede til to'eren! 
Hvad har du gjort?!
Dette er 4. bog i den populære serie om Selma. Dette er en serie der er let at relatere til fordi den rammer plet på de svære situationer de fleste piger oplever i forhold til veninder, forældre, skolen drenge og  jalousi. 

Prinsen af ondskab
Dette er første bog i en ny fantasyserie. Det er en super velskrevet fortælling om at være outsider og ikke passe ind. Jude og hendes søster Tarryn er som børn blevet bortført til den eventyrlige verden Faerie. Her vokser de op blandt feer, alfer og elvere. Men det er hårdt at være et dødeligt menneske blandt gudesmukke og udødelige skabninger.
Har du ikke før læst Fantasy af Holly Black, læs da den megafede fantasyserie Magisterium, som også vil være et hit for fans af Harry Potter. Find Magisterium serien her

American royals
Dette er første bog i en skøn ny serie der foregår i en verden hvor USA er et monarki er kronprinsesse Beatrice førstearving til tronen. Hun er perfekt uddannet til rollen, hvor hun skal gøre sin pligt og vælge en korrekt ægtemand. Men hvad gør hun så med sine ægte følelser?  Skøn roman fuld af romatik, drama,  intriger og lækkert tøj.  Fire skæbner flettes ind i hinanden i et hof, der ikke lader rigtige hoffer noget efter i etikette, stil og drama. Forfatteren har også skrevet den vellykkede  serie Tusinde etager , hvor hun også jonglerer med flere personer på en gang.

Grimm II: grumme eventyr genfortalt for gamle og unge
Kenneth Bøgh Andersen, Benni Bødker og John Kenn Mortensen giver Disneys versioner af Brdr. Grimms originale eventyr kamp til stregen med en samling velskrevne og uhyggelige eventyr. En flot flot udgivelse! Læs også første bind

Bestil bøgerne fra listen herunder.
God læselyst!

16.01.20