De bedste fra november for de 0-2 årige

Super fine nyheder! bl.a. en flot dyrefotobog med masser af flapper for små fingre, Tjugga er tilbage i en tællebog og en fin ny bog om dagliglivet i børnehaven for dem der går i børnehave eller snart skal til det.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger.
Her er et udvalg af de bedste nye bøger til dig. 

Tæl med Tjugga

Nu kan de små tælle med Tjugga. Bjørnen Tjugga har netop modtaget Børn i byen prisen 2019 i kategorien "Bedste Børnekulturpersonlighed".
Find alle bøgerne med Natbjørnen Tjugga her

Gurli Gris møder julemanden

Gurli Gris og hendes små venner møder julemanden alle mulige steder, men hvem er mon den julemand, som kommer og ser deres julespil i børnehaven

Mine første 50 dyr

Fuld af flapper til små fingre og flotte fotos af kæledyr, bondegårdsdyr, på safari, i junglen, havdyr og kriblekrabledyr. De sidste sider indeholder fakta, en oversigtsside hvor børnene skal huske dyrenes navne, en side hvor man skal tælle og en lille quiz med spørgsmål som "hvem har skæl?" og "hvem siger vov?"

Alle tre på udflugt med børnehaven Ærten

Fin bog om dagliglivet i børnehaven. Børnene fra børnehaven Ærten skal på udflugt. For de 2-4-årige, der går i børnehave eller snart skal til det.
Læs også de andre bøger i serien om børnene fra Børnehaven Ærten. 

Hej, hvem er jeg?

Flapper til de små fingre, her er en bog der lægger op til en gætteleg. Ud fra forskellige ting der minder om hinanden  i form og farve f.eks. ligner får små skyer. Løft flapperne og find flere overraskende ligheder.

Bestil bøgerne fra listen herunder.
God læselyst!

12.12.19