De bedste nye bøger for de 0-2 årige

Slutningen af 2020 og starten af 2021 har budt på rigtig mange gode nye bøger, her er et udvalg af de bedste med små historier, flotte farver, flapper og sjove effekter der kan fascinere og fange dit lille barns opmærksomhed.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Her har kan du se om et udvalg af de bedste nye bøger, og bestille dem fra listen sidst i artiklen.  

Kroppen, sult og søvn

På listen finder du flere bøger om emner som det lille barn kan spejle sig i og relatere til som f.eks. kroppen, at lære at gå, at være sulten og sengetid. I bogen "Elias' tørklæde" er Elias blevet puttet af sin mor. Han har hendes tørklæde med i seng, og det dufter godt af hende. Han leger og forestiller sig at tørklædet er en superheltekappe, så bliver det til en turban, et sejl på en båd på vej over havet, men til sidst bliver det en hyggelig sutteklud, og Elias falder i søvn. 

Bogen "Den lille sultne grisebasse" er en historie med lidt mere tekst, om den lille Gris, der vågner helt alene og er bare så sulten. Den går derfor ud for at finde godt selskab og noget at spise. Måske er heldet er med den lille Gris. I det høje hus hvor hans venner bor, står der dampende gryder i vinduerne på hver etage.

Finmotorik og nysgerighed

Der flere bøger med sjove effekter som flapper, og træk-ud-effekter der kan vække nysgerrigheden. Luk for eksempel øjnene på barnet på det søvnige barn i bogen "Sengetid". Eller prøv træk-og-skub-effekterne i bøgerne  "Min første bog om krible krable-dyr" og "Min første bog om dyr: Træk og skub". 

Desuden er der fine farvestrålende bøger om dyr, en hyggelig sangbog, en tællebog med den charmerende bjørn Boris og et Rasmus Klump eventyr for de mindste. 

God Læselyst! 

Bestil bøgerne fra listen herunder

29.03.21