De bedste nye bøger for de 11-15 årige

Slutningen af 2020 og starten af 2021 har budt på rigtig mange gode nye bøger, her er et udvalg af de bedste. Her finder du en god blanding af fagbøger, tegneserier og romaner der byder på action, zombithrillers, gys, romantik og intriger

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Her har kan du læse om et udvalg af de bedste nye bøger og bestille dem fra listen sidst i artiklen.  

Tegneserier

Er man til tegneserier kan man kaste sig over den meget flotte tegneserieudgave af Fantasyklassikeren "Det gyldne kompas" på listen har vi fortsættelsen "Skyggernes kniv". Find alle bind i serien "Det gyldne kompas" og Skyggernes kniv" her

Der er også en en anden flot tegneserie på listen nemlig "Nordlys, rejesen til Jotundalen", som er en skøn første bog i en eventyrlig historie fuld af nordisk magi. Om pigen Sonja, der rejser gennem en portal af nordlys til en anden verden med trolde, talende dyr og legender om vikinger.

"Ti knive i hjertet" er en anden god tegneserie om Tilde på 12, der skriver og tegner dagbog. Hendes bedste veninder hedder Bao og Laura. Hun spiller i skoleorkestret, og så bor hun sammen med sin far. Da sommerferien er slut, er noget blevet anderledes i skolen. Laura har fået kæreste, og Bao gider slet ikke at høre om at være forelsket. Der er pludselig blevet stor forskel på pigerne, og Tilde skal finde ud af, om hun skal gå op i tøj og drenge eller om det er ok stadig at lege i skoven. Denne vil  nok vil begejste alle der er fans af Mira-serien eller bøgerne om Mynte.

 Action, zombithriller, gys, romantik og intriger 

I "Jackpot"  er der fart over feltet, den handler om en bande kiksede kriminelle, der tror, de skal holde lav profil, men i stedet styrer mod den helt store katastrofe. Sproget sprudler, og humoren er sort som tjære. 
"Udød" er en velfungerende zombiethriller, der får alt, hvad den kan trække af sprøjtende hjernemasse og slagkraftige punchlines. Man drages hurtigt ind i plottet og universet der er fuld af herlige og tilpas karikerede karakterer.

"Harpen" Handler om Agnes der skal tilbringe en  kedelig efterårsferie hos tante og onkel på gården i Elverdal. Agnes er ikke begejstret, men et uhyggeligt fund i skoven ændrer alt, både for hende og hendes fætter Simon, vennen Benjamin og nabopigen Thea. 
spændende gyser til dem, der kan tåle døde kroppe og afbidte kropsdele. Det er en intens, spændende og uhyggelig page-turner af en gyser med et snert af horror. Der lægges ikke fingre imellem, og uhyggen og spændingen er konstant hele vejen igennem. 

"Alt det vi ikke vidste" Er endnu en spændende bog fra forfatter Karen M. McManus. Denne et "puslespilsagtigt" plot. Handlingen er spændende og godt skruet sammen, og det virker godt med skiftet i synsvinkel i de enkelte kapitler om tre unge fætre og kusiner der en sommer på deres bedstemors ferieø forsøger at finde frem til sandheden bag familiens dystre hemligheder. 

"Majestæt" er anden bog i serien "merican royals" bog to fortsætter hvor bog et slap på forællingen om livet ved det ameriaknske hof, og byder masser af intriger, drama og partnerskift står i kø i denne underholdende og letbenede roman om Amerikas fiktive hof, som ikke lader ægte kongehuse noget efter i glamour, mediebevågenhed og sladder. Det er en roman for dig, som elsker at læse om overklasseliv, storslåede fester, smukke hovedpersoner og romantisk tiltrækning.
Find bog 1 i serien "American Royals"her

Fagbøger

Der er mange at vælge mellem: en vegetarisk kogebog, "Politik for begyndere", "De skyggefulde haver, den illustrede koran", bøger om universet, naturen og flere andre gode emner. 

God Læselyst! 

29.03.21