De bedste nye bøger fra august for de 3-6 årige

Et hit af en dino-bog og billdebøger om maskiner, kvindlige opfindere og om de store følelser, gråd, lykke og livskvalitet og livsværdier fortalt i børnehøjde og som kan lægge op til små snakke om det vigtige i livet.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Herunder kan du læse om og bestille et udvalg af de bedste nye bøger.

Dinosaurer er fantastiske og her er et hit af en dino-bog! Dette er "Historien om Gigantosurus", en herlig historie om fire små dinosaur-venner, der elsker opdagelser og eventyrlige ekspeditioner. De fire venner er har hørt om den legendariske GIGANTOSAURUS, som skulle være den største dinosaurus der nogensinde har eksisteret. Deres nysgerrighed og vovemod bringer dem ud på en spændende jagt for at finde den legendariske kæmpedino.
Kan I bare ikke få nok af dinosaurer så læs også "Min bog om farlige dinosaurer : masser af fakta og kæmpe folde ud-sider"

To dejlige bøger der lægger op til samtale om vigtige emner som følelser, lykke og livskvalitet og om det der virkelig betyder noget i livet. Bogen "Den store bog om superskatte som virkelig betyder noget"  har som budskab at inspirere til at blive opmærksom på de nære ting som fx venner, naturen, dyr og kærligheden som er supervigtige!  Bogen "Hvorfor græder vi?" er en fin for poetisk bog der kan læses allerede fra 3 år, og som i et let forståeligt sprog, sætter ord på og forklarer at tårer og gråd kan fremkaldes af mange forskellige følelser og årsager.


God læselyst!