De bedste nye bøger fra juni og juli for de 11-15 årige

Mens I forhåbentlig har haft en dejlig ferie, er der udkommet mange nye lækre bøger. Gå sensommeren i møde med flotte fagbøger, spændende serie-afslutninger og gribende tegneserier.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Herunder kan du læse om og bestille et udvalg af de bedste nye bøger.

Der udkommer virkelig mange store, flotte og ikke mindst lærerige fagbøger i øjeblikket og "Den store bog om bier" og "Den store bog om træer" er ikke undtagelser.
En anden interessant fagbog er "Happyhjalte: en riders vej mod drømmen" til alle løbehjuls-interesserede. 

Gode serier fortjener gode afslutninger, og det får vi heldigvis i "Natskygge" den hæsblæsende afslutning på "Rosenholm-trilogien". Find de to første "Rosenholm" bøger her. 
Sidste bind er også udkommet i serierne om "De magiske møgunger" og "Greystone"-børnene. Begge gode serier om venskab, at stå op for sig selv og kæmpe for det man har kært. 

Endelig kan man på dansk læse om Ms. Marvel i "Ikke helt almindelig". En fantastisk og nærværende tegneserie om en muslimsk pige, som får superkræfter.
Snyd ikke jer selv for "Krypto - ned i dybet", som er meget populær i Norge. Her sker der mystiske ting, både over og under havoverfladen. Læs Litteratursidens anmeldelse.

God læselyst!