De bedste nye bøger fra oktober og november for de 0-2 årige

Efteråret har budt på mange skønne bøger til de mindste, bl.a. to nye bøger om Alfons, en skøn myldrebilledbog om kriblekrable-dyr eller en sjov dinosaur-bog med spørgsmål og svar, der lægger op til at man sammen kan svare "nej!", råbe det rigtige svar og trampe som en dinosaur.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Herunder kan du læse om og bestille et udvalg af de bedste nye bøger.

De to fine bøger om Alfons, er lavet helt i Gunilla Bergströms ånd, og fungerer godt som introduktion til Alfons for de mindste så de kan lære ham lidt at kende, inden de bliver gamle nok til de klassiske billedbøger om Alfons. 

Bøgerne "I bad og i seng"  og "Spise og lege" beskriver hverdagssituationer det lille barn helt sikkert kan genkede og er derfor gode at læse og snakke ud fra. Find mange flere gode bøger om hverdagen for de mindste

God læselyst!