De bedste nye bøger fra september for de 0-2 årige

Fine nye bøger til de mindste læsere! Læs F.eks. den nye og anderledes pegebog fra kunstneren HuskMitNavn, en historie med Frode og Frida fra en skøn ny serie med genkendelige hverdagshistorier, eller den nye billedordbog i pap med den populære Buller.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Herunder kan du læse om og bestille et udvalg af de bedste nye bøger.

Frode og Frida-bøgerne byder på små genkendelige hverdagsdramaer for de mindste læsere. Der er tre bøger om Frode og Frida, en om at blive uvenner og sige undskyld, om at slå sig og blive trøstet og om at hjælpe til med rengøringen og gøre det så godt man kan. 

Læs også den anderledes "Pegebogen" af kunsteren HuskMitNavn, som byder på en anderledes læseoplevelse. HuskMitNavns karakteristiske stil minder ikke om de andre bøger til målgruppen og skiller sig på den måde ud visuelt. Bogen er interaktiv, da barnet selv er med til at skabe handlingen ved at sætte pegefingeren på de røde prikker på hvert opslag. God fra ca. 2 år. 

God læselyst!