De bedste nye bøger fra september for de 3-6 årige

Så mange hits!! Læs f.eks. de nye bøger i den populære "Paw Patrol" serie, eller gå ombord i et par klassikere med Anders And og Mickey. Bjørnen "Paddington" er også tilbage i en ny flot udgivelse og så er der en sjov og lærerig billedbog om kroppen og alfabetet. Der er også nyt med "My little Pony" og meget andet godt!

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Herunder kan du læse om og bestille et udvalg af de bedste nye bøger.

Paw Patrol er vist bare ikke til at komme udenom på denne liste, for september bød på flere nye historier med de populære vovser. Der er action, eventyr og sammenhold i vovse-historierne og denne gang er der også en med dinosaurer og en med pirater, der nok kan begejstre. Har I læst den samme vovsebog igen og igen og trænger til nyt, så er der mange historier at vælge mellem. Find alle bøger med "Paw Patrol" her

"At sove som en haj" er en skøn historie der er helt oplagt som godnathistorie. Den handler om pigen Barbara som ikke gider ligge stille når hun skal sove, hun vil hellere prøve at sove som dyrene og prøver at efterligne mange forskellige dyr, inden hun opdager at det er godt aat sove som et barn. Der er sjove fakta om de dyr Barbara efterligner. Find flere skønne godnathistorer og bøger om søvn her

God læselyst!