De bedste nye bøger fra september for de 7-10 årige

September bød på helt vildt mange gode nye bøger der er fx. fantastiske seriefortsættelser, spændende og anderledes fagbøger og rigtig gode romaner og klassikere.

Hver uge køber Københavns Biblioteker nye bøger. Her har kan du se et udvalg af de bedste nye bøger. 

Du kan bestille bøgerne fra listen sidst i artiklen. 

"Sjov eller alvor?"

Noah og Emil er bedste venner og lever og ånder for fodbold. Kunne de bare få lov til at spille uden trænere og spillere, som råber, skriger og spreder dårlig stemning. Men man kan altid vende det dårlige til noget godt. Ny serie i fem bind for fodboldglade. Det er en god serie med masser af handling, humor, drømme og fantastisk fodbold. En serie som fodboldglade børn nemt kan leve sig ind i. 

"Skarp på hajer"

Et visuelt festfyrværkeri af en børnefagbog, der tillige er sprængfyldt med velformidlet og spændende fakta. De smukke illustrationer har et helt særligt retro-agtigt udtryk, der leder tankerne hen på lærebøger fra 1950'erne. De er tegnet med en venlig streg, med masser af naturtro detaljer. Helhedsindtrykket er yderst indbydende og meget charmerende.

"Ad, hvor ulækkert!"

På trods at titlen er dette en indbydende fagbog, der formidler viden om kroppen og de mange klamme, men fascinerende, fakta på en skæg og underholdende måde. 

"Skolen med magiske dyr - forstenet!"

En god serie-bog for dem, der kan lide hverdag med lidt magi og spænding og dyr. Man kan sagtens læse bogen uden at have læst de tidligere bind i serien, hvis man støtter sig til persongalleriet i starten af bogen.
Find de andre bøger i serien "Skolen med de magiske dyr" her

"Magikernes tid - to trylleslag"

Vidunderlig fantasy! Start med bog 1. denne serie er perfekt til både højtlæsning og selvlæsning. Find bog 1 i serien her

"Spot fejlen"

Led efter leoparder, spot smilende stjernepar eller tjek talrige tigerhoveder. Opgaverne er udformet med grafiske billedserier, der kan minde om emojis. Med fakta på hvert opslag
De små grå kommer på arbejde i "Spot fejlen", hvilket ikke er helt ligetil. Find eksempelvis det mindste pizzastykke, find fem fejl mellem 143 umiddelbart helt ens kaktusser og led efter de fire græskar, der ikke ligner de andre.

"En tur gennem dyreriget"

Tag med på en spændende rejse jorden rundt gennem 13 områder i verden, hvor der bor meget forskellige dyrearter. 

"Walter & Sibylle - en sag mellem venner: børnekrimi"

Særdeles velskrevet krimi for børn. Historien foregår i et realistisk hverdagsmiljø og handlingen har et godt flow, som fanger læseren fra første side. 

"Spøgelsesven - det første møde"

Magnus er ked af at flytte til en ny by og starte i en skole, hvor han ikke kender nogen, men så dukker Saga op. For dem der kan lide graphic novels med spænding og noget på hjerte.

"Muffinklubben - alle tiders lejrtur"

Endnu en sød historie om pigerne fra Muffinklubben. Der er fart på historien lige fra starten, og pigerne skal hurtigt løse nogle problemer. Sagerne, pigerne skal løse, er spændende men aldrig for uhyggelige, så bogen emmer af hygge, venskab og ikke mindst sammenhold. Det vil nok være let for piger i alderen 8-10 år at genkende sig selv i seriens hovedpersoner.
Læs også alle de andre bøger i serien
Læs alle bøgerne i serien 

"Edward Rubikons mysterier - den sidste halloween" og "Edward Rubikons mysterier - mørkets bog"

Her er endelig 2. og 3. bog om Edward Rubikon og hans venner, der opklarer overnaturlige hændelser. Bøgerne veksler mellem tekst og tegneserie. Det er en sjov, spændende og let gysende historie for børn på 10-12 år. Bogen er også rigtig god til oplæsning for børn fra ca 7 år..

"Den klamme liste - og andre historier"

Sigurd er bange for, at han er ved at blive tyk. Hugo spiller så meget computer, at han ikke kan tænke på andet nat og dag. Agnes finder to billeder af døde mennesker, og Lauge hører hver nat en usynlig tyv liste rundt i huset. Historier for 9-12-årige 
Fire velskrevne historier om temaer som mange børn vil kunne relatere til. Historierne er fint illustreret og egner sig både til selvlæsning og højtlæsning.

"Robin Hood: Ved Maj Bylock, Anne-Sofie Duch Teglgaard" og "Oliver Twist: Ved Maj Bylock, Mille Husballe Kristensen"

Børn fra ca. 9 år vil kunne læse to af verdenshistoriens helt store klassikere "Robin Hood" og "Oliver Twist". Begge bøger er læsebearbejdedegenfortællinger. 

"Den utrolige historie om..."

4 nye bøger i den populære og humoristiske serie om historiske emner hvor man selv er hovedpersonen om historiske begivenheder, hvor læseren er hovedperson i fortællingen. Så går du med en drøm om at opleve livet som tjenestepige på en gård i middelalderen, som pyramidebygger i Egypten, som ridder eller som opdagelsesrejsende viking, kan drømmen gå i opfyldelse via disse bøger.
Læs også de andre bøger i serien "Den utrolige historie om"  

"Sådan bliver du en tjekket vampyr"

Perfekt fagbog her op til halloween. To erfarne vampyrer deler ud af kistegode råd til uerfarne vampyrer. Læs denne bog og bliv bl.a. klogere på, hvor meget blod man skal drikke og hvordan den nyeste vampyrmode ser ud. Kan læses højt for vampyr-interesserede børn. 
Læs også de andre bøger om hvaordan man bliver en tjekket zombie og mumie

"De små vitser"

Her er en ny sjov måde at træne læsningen på. 

"Skumfidusmaskinen"

Fantasifuld historie fuld af overraskelser om Ella elsker at lave nye opfindelser af gamle ting. Hun montererer en motor under globussens fod, og har anbragt to magneter på indersiden af globussen. Da hun tænder globussen, begynder den at snurre rundt med enorm hastighed, mens den lyser kraftigt. Nu begynder Ella at krympe og klamrer sig til globussen, men til sidst falder hun af og tumler gennem luften ned mod et stort hav. Hun lander på et luftskib, der styres af den jævnaldrende dreng, Felix. 

 

08.10.20