Det sønderjyske København

Hvor bor du? Vi tænker ofte slet ikke over navnene på de gader, hvor vi bor og færdes til daglig. Men mange har en god historie. Og nogle af dem er særligt aktuelle i 100-året for genforeningen, da de blev opkaldt efter steder og byer, der mellem 1864 og 1920 lå i Tyskland. Tag fx børn eller børnebørn med på en vandretur og bliv klogere på et kvarter, der fik navne efter tabte steder.

Én af Københavns måske mest berømte - eller berygtede – gader er Istedgade. Den strækker sig fra Hovedbanegården til Enghaveparken, som Tom Kristensen skrev i Hærværk: ” Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og langt ude ved Enghaveplads blev de grå og gule facader luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende tåge.” Til gengæld er det langt fra én af byens ældste gader. Istedgade og de omkringliggende kvarterer blev anlagt efter voldene blev nedlagt og byen voksede fra midten af 1800-tallet.

På Vesterbro blev gaderne i området mellem Sønder Boulevard, Vesterfælledvej, Vesterbrogade og Valdemarsgade navngivet efter steder i Slesvig-Holsten. Gaderne blev navngivet mellem 1858 og 1942, og de minder os om en tid, hvor der blev kæmpet om, hvad nationalstaten betød - og hvor rigets grænser skulle gå.

Istedgade, Mysundegade, Sankelmarksgade og Dybbølsgade blev opkaldt efter slagmarker i det to slesvigske krige, mens andre fik mere fredelige navne. Flensborggade og Frederiksstad opkaldtes efter byer, der efter 1864 lå i Tyskland – og da grænsen blev fastlagt i 1920 forblev byerne tyske. Andre, som Haderslevgade og Gråstensgade, fik navne efter byer, der igen blev en del af Danmark i 1920.

Med nogle af gaderne gravede man dybt i den nationalromantiske pose. Lyrskovgade fik navn efter et område lige nord for byen Slesvig, hvor en hær af danskere og nordmænd i 1048 slog en vendisk hær. Det skete under ledelse af kong Magnus – der fik tilnavnet den Gode – som fra 1035-47 var noks og 1042-47 dansk konge. Danske i området havde bedt kongen om at sikre dem mod angreb fra vendere, der hærgede området i bedste vikingestil. I Magnus den Godes saga hævdes det, at der ikke i kristen tid var faldet så mange i et slag i de nordiske lande, og skjaldedigtet lagde ikke fingrene imellem:

"Vidt lå vender faldne
voldt af kongehæren;
dræbte flød i dynger,
dækked’ hedejorden."

Så med et navn som Lyrskovgade kunne københavnerne lune sig ved tanken om, at det dog tidligere var lykkedes at slå hære sydfra.

I 1920 ændrede man navnet på Lille Frydsvej, der fik navnet Tøndergade som en fejring af genforeningen, hvor Tønder igen blev dansk. Selv om der i Tønder – ligesom i Aabenraa og Sønderborg – havde været tysk flertal. Grænsedragningen respekterede altså ikke alle afgørelserne, men da området Nordslesvig skulle beholdes samlet, skete det, at byer havnede ’på den forkerte side’.

Gå selv på opdagelse i gaderne og brug fx 1001 fortællinger til at blive klogere på fx Trøjborg, der lagde navn til Trøjborggade eller vikingetidens Hedeby – der lagde navn til Tove Ditlevsens barndomsgade, hvor hun kun havde ”udsigt til et smalt stykke firkantet himmel, hvor der somme tider lyser en enkelt stjerne”. I kan også finde genforeningssten i hele landet med Grænseforeningens oversigt.

Læs om genforeningen med børn

En letlæst fagbog til børn i 2.-4. klasse, der giver et fint indblik i historien om og bag genforeningen samt livet i grænselandet.

I bogen følger vi et søskendepar i Aabenraa, der fortæller om deres liv, mad, tøj og tyske skolegang i 1914. Der fortælles også om juletraditioner, stridighederne mellem dansksindede og tyske og om frygten for krig, bogen er et godt indblik i livet som barn i perioden, og er forsynet med gode illustrationer, tidslinjer og forklaringer i faktabokse.

En letlæst fagbog til børn fra ca. 9 år, der fortæller om Sønderjyllands historie fra Dannevirke og dronning Thyras vold til livet i dag som dansker i Sydslesvig og som tysker i Nordslesvig.

Fagbog til børn fra ca. 10-11 år. Der skabes et godt overblik med en tidslinje fra 1814 til 2001, så baggrunden for krigen i 1864 bliver forklaret. Krigen, nederlaget og konsekvenserne behandles frem til genforeningen og et afsluttende blik på den tyske besættelse fra 1940-45.

Foto: Sune Hundebøll.
14.06.21