En stemme indefra: 13 LGBTQIA+-beretninger, der transformerede det litterære landskab i 2020-21

Nyt på hylderne skuer tilbage over et års udgivelser om og af LGBTQIA+-fællesskabet – og tipper til en stjerne på vej

Tekst: Rasmus Riiskjær, Brønshøj Bibliotek og Naja Mottelson, Københavns Hovedbibliotek

Følger du årets bestsellerlister (og hvilken Nyt på hylderne-læser kan kalde sig uskyldig i dén last?) vil årets pride-formidling måske have fået dig til at studse. Det gjorde den i hvert fald i redaktionen, da vi i litteraturens og pridens tjeneste satte os for at gøre status over det seneste års bidrag fra LGBTQIA+-fællesskabet til den hjemlige litteratur. For det er jo – omtrent – alle de store læsersucceser.

Vejrskifte over det litterære landskab

For bestseller-aficionadxen vil mange af denne listes navne være gamle kendinge; om det så er verdensomspændende stjerner som Ocean Vuong og Douglas Stuart eller hjemlige sensationer som Niviaq Korneliussen og Thomas Korsgaard. Også den mere niche-prægede faglitteratur og det spirende vækstlag af debutanter har frembragt en livgivende regn af stemmer, der beretter personligt om at være seksuelt, kønsligt og identitetsmæssigt ’anden’. En regn, der er faldet på tør jord, hvis man skeler til bibliotekernes reservationslister. 

Til dig, der (også) vil fejre pride hjemme fra lænestolen bringer vi her en overflyvning LGBTQIA+-fællesskabets store litterære nyheder fra den seneste tid; iblandet et par uundværlige must-reads, der kan have fløjet under radaren – og et tip til en kommende, lige så uundværlig nyhed. 

En stemme i overgang: ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej”

Gry Stokkendahl Dalgas’ bog ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” giver læseren et indblik i livet som transkvinde. Det var en virkelig stor øjenåbner for redaktionen at læse den, og den er poetisk, rørende, klog og præget af en stærk omsorg, men retter samtidig et kritisk blik på, hvordan samfundet behandler og forholder sig til transpersoner og mennesker i transition. Den har vores varmeste anbefalinger!
 

Faderens skygge: ”Farskibet” af Glenn Bech

Glenn Bechs roman ”Farskibet” handler om, hvad en fars selvmord kan gøre ved en familie, og hvordan homofobisk mobning kan påvirke en ung dreng, der kæmper med at finde sig til rette med sin seksualitet. Bogen har ligeledes været med til med rette at sætte fokus på det, der kaldes giftig maskulinitet og på de tabuer og den skam som selvmord kan medføre.

En ’forelsket knaldroman’: ”Sauna” af Mads Ananda Lodahl

En ’forelsket knaldroman’. Sådan lyder forlagets omtale af Mads Ananda Lodahls debut hensat til det københavnske sexklubmiljø. Her møder vi den unge Johan, der arbejder som receptionist i bøssesaunaen Adonis og hvis møde med den håndsky, transkønnede William fører ham ind i en uvant verden af hormon-indsprøjtninger, rødmende eksperimenter og smertefulde clashes både med dem fra kommunen og Københavns bøssemiljø.

Miskendt magi? ”Eventyrhuset” af TJ Klune

Som ordsproget lyder: døm ikke en bog (alene) på forsiden. Eller, som tilfældet her, på aldersgruppetildelingen. For skønt TJ Klunes fantasyfortælling måske vil være at finde under ungdomslitteratur i danske boghandlere, bør voksne læsere med sindsro kaste sig over denne beretning om en stille, tilbagetrukken sagsbehandler i Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre, som må træde i karakter i mødet med et børnehjem for særligt farlige børn – og dets dragende forstander. 

Tindrende teenagebesættelser: ”En pige som hende” af Sylvie Bocqui

“Jeg elskede ikke en af mit eget køn, jeg elskede en af min egen slags, hendes, en pige som hende.” Sådan skriver Bocquis hovedkulds forelskede fortæller; en 16-årig pige på ferie på Korsika, hvor hun træffer den voksne, fængslende kvinde, som hun 30 år senere genoptager kontakten til. En bog om fremtidsdrømme og den første kærlighed henlagt til en teenage-tindrende, sværmerisk intens sommer. 
 

”Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong

Ingen liste af de seneste års mest gennemslagskraftige bøger vil være komplet uden den vietnamesisk-amerikanske digter Oceans Vuongs romandebut ”Vi er kortvarigt smukke her på jorden”. Iscenesat som et brev fra sønnen Little Dog til moren, der ikke kan læse, bygger bogen en kompleks, poetisk mosaik af klasseskildring, queer coming-of-age-fortælling og hudløs konfrontation af raceforhold i det 21. århundredes USA. 
 

Forud for sin tid: ”Din tavshed kan ikke beskytte dig” af Audre Lorde

Som markant figur i 70’erne og 80’ernes feminisme- og borgerrettighedsbevægelser skiller Audre Lorde (1934-1992) sig ud fra denne overflyvnings mange debutanter. For enhver med interesse i det intersektionelle perspektiv er hendes nylige genopdagelse og udgivelse på dansk dog kærkommen manna fra himlen. Som selvbeskreven ”sort, lesbisk, mor, kriger, digter” banede Lordes tekster vej for en antiracistisk og queer feminisme, der på radikal vis anerkender individets ret til at definere sig selv uden for fast foreskrevne, let definerede identiteter. En stemme, der var forud for sin egen tid, men taler med exceptionel klarhed til vores. 
 

Den permanente flux: ”LOOK: Læsninger” af Luka Ida Holmegaard

Luka Ida Holmegaard lader sig ikke fiksere i kategori: hverken helt romanforfatter eller essayist, let eller svær, maskulin eller feminin – men virtuos iagttager af nuancerne og spillet herimellem. I ”LOOK” udforsker Holmegaard forbindelsen imellem kønsidentitet og tøj i en samling personlige og sårbare essays om modens og klædernes magt, om hens egen stressygdom og hens forsøg på at gøre det tvetydige beboeligt
 

Ad fontes: ”Poul og kærligheden” af Karl Peder Pedersen

Listens måske eneste bud på et stykke klassisk, stilsikker nonfiktion. I ”Poul og kærligheden” genfortæller historiker og arkivar Karl Peder Pedersen ’en kontrærseksuels bekendelser’ med historien om pioneren Poul Andræ (1843-1928): statsministersøn, forfatter og den første åbent homoseksuelle mand, der talte offentligt for seksuel ligestilling i Danmark. Uundværlig læsning for enhver med interesse for den hjemlige LGBTQ+-bevægelses rødder – eller, ærlig talt, i historie generelt. 

Queer socialrealisme med stjernestøv: ”Shuggie Bain” af Douglas Stuart

Følger man nyhedsstrømmen fra det litterære parnas, vil Douglas Stuarts skotske arbejderklassefortælling næppe overraske her – i efteråret indbragte den ham nemlig Man Booker-prisen, som pryder det ypperligste, den engelsksprogede verden har præsteret i det givne år. Og det forstås, for Stuarts beretning om at vokse op som bøsse i Glasgows barske sociale boligbyggeri er slående, uundværlig læsning – glitzy litteratur-cred eller ej.
 

En ode til sort kvindelighed: ”Pige, kvinde, anden” af Bernardine Evaristo

Endnu en Man Booker-vinder meldte sin ankomst på dansk i år i form af Evaristos stilistisk udfordrende mosaik af 12 kvindeskæbner fra 2019. Ligesom sit storværk er Evaristo en mangefacetteret figur, hvis deltagelse i queer-miljøet har ændret sig igennem tiden (som hun har fortalt i interviews levede hun som lesbisk i sin ungdom, men har senere giftet sig med en mand), men hvis ode til sort, queer kvindelighed i nutidens Storbritannien står som én af de seneste års største litterære bedrifter. 

Mega-succesens afrunding: ”Man skulle nok have været der” af Thomas Korsgaard

Kan man kalde afslutningen på Thomas Korsgaards mega-succes-trilogi for en LGBTQIA+-historie? Delvist, måske – for skønt romanens hovedperson (den unge, rodløse Tue) gradvist har fundet sig til rette i sin identitet som bøsse i bøgernes forløb, indtager dette aspekt af fortællingen en mindre prominent plads i Korsgaards afslutningsroman, som tematisk kredser om emner som klasseskel og økonomisk udsathed, skildret med forfatterens vanligt tåkrummende og brutale klarsyn. Temaer uagtet dog en uomgængelig sensation fra en af den hjemlige scenes lysende unge talenter.

Fra gysende statistik til levet liv: ”Blomsterdalen” af Niviaq Korneliussen

Denne lyriske og oprivende fortælling vakte opmærksomhed for sin ligefremme skildring af de liv, der bliver en del af Grønlands fortvivlende selvmordsstatistik, som er verdens højeste. Bogens indledning fremstår som klassisk dannelsesroman: en ung, navnløs grønlandsk kvinde står til at forlade Nuuk og kæresten Maliika til fordel for studentertilværelsen i København. Her begynder den opbyggelige udviklingshistorie dog hurtigt at krakelere i takt med den unge fortællers kamp med kultursammenstød, isolation og hendes egne destruktive impulser. 
 

At finde hjem i kroppen: ”På min huds sorthed” af Aaiún Nin

Afslutningsvis en debutant, som endnu er undervejs, men hvis ankomst d. 20. august vi imødeser med så stor forventning, at hun nødvendigvis må med på listen alligevel. Som flygtning for nyligt udvist fra Danmark skriver angolesiskfødte Aaiún Nin iflg. forlagets hjemmeside ”[u]dspændt mellem to geografier […] om at være sort i verden og om at føle sig hjemløs i den. Om overlevelse og om at forsøge at leve sit eget liv. Om seksualitet og sprog som steder at være, når man ikke har noget hjem.” En debutant, hvis blik på verden – og på Danmarks rolle i den – lover at kalde til nødvendig, ubekvem selvrefleksion.

PRIDE-ARRANGEMENT: Mød Aaiún Nin og Niviaq Korneliussen online eller på Københavns Hovedbibliotek fredag d. 13. august til arrangementet TALETID om køn, identitet og grænser.

Læs mere om arrangementet på Facebook (eksternt link)
 

Flere anbefalinger, analyser og tips til de mest nødvendige nyudgivelser på bibliotekets hylder? Tilmeld dig nyhedsbrevet "Nyt på hylderne" her på hjemmesiden.