Fire læseoplevelser af de udsøgte!

16.04.21
Fik du læst alt som er værd at læse i det forløbne år? Lagde du mærke til disse fire fantastiske romaner?

Det har været et mærkeligt år - biblioteksbesøg har enten været umuligt eller besværliggjort i en lang periode. Blandt de bøger jeg har læst de senere måneder har disse fire gjort et stort indtryk - på hver sin måde. Der er tale om ret forskellige bøger, men fælles for dem er at de er fremragende læseoplevelser. Og de er alle udkommet indenfor det seneste års tid. Er de undgået din opmærksomhed kan det varmt anbefales at give dem en chance!  

Tore Kvæven: Når Landet Mørkner

Roman fra Vestgrønland år 1293.
I romanen følger vi indvandrere fra Island – såvel de der tror på de gamle guder fra den nordiske mytologi som de der er omvendt til kristendom. Men vi følger også de såkaldte Skrællinger som vi nok i dag ville omtale som inuitter. Sidste store ”hovedperson” er de vældige naturkræfter der er på spil på land og sø.

Karakteristisk for romanen er at den skifter synsvinkel til de enkelte grupper. Helt bogstaveligt og dybt: Skildringen af den sultne isbjørn, der har drevet længe på en isflage, er så intens at man føler sig helt inde i dens skrigende tarme. Det samme gælder et optrin med en fugleunge der kommer væk fra resten af kuldet og møder en falk.
En roman der meget overbevisende og helt usentimentalt skildrer naturens gang.
Samme princip overføres reelt til sammenstødene mellem menneskegrupperne i området: fjordfolket (som er kristne), bjergfolket (som tror på de gamle guder) og skrællingerne/inuitterne.
Som læser er du med den arme inuit der fejler første spydkast på hvaljagten foran lederen som naturligt havde retten til at kaste. Resultatet er at hvalen mistes og den formastelige udstødes på grund af ånden der har taget bo i ham. Det er en tilstand der kun kan annulleres ved drab på indvandrerne...

Romanen skildrer Arnars længsler efter en bedre verden, mere selvstændighed og kærligheden til Eir. Men det er ikke gratis at trodse egen høvding, guder og de love der gælder i det afsondrede samfund.
Historien er stærkt fængslende - man kommer ikke uden om at det er barske ting der sker, men jeg synes ikke at begivenhederne er unødigt udpenslet. Allerstærkest er romanen i de indfølte skildringer af dyr og mennesker i ødemarken - hvor identifikationen og synsvinklen skifter, og er lige overbevisende om det er Arnar, inuit-drengen, isbjørnen eller fugleungen der bærer synsvinklen.
En poetisk og barsk roman, som dybt solidarisk skildrer samtlige aktører der på skift er i centrum for handlingen. Romanen lefler ikke for at tingene skal ende godt – hvis noget er dømt til at gå galt, så tyr forfatteren ikke til den nemme løsning at lade et mirakel ske. Sagt som en generel beskrivelse af bogens begivenheder.
Læs den – en fantastisk læseoplevelse!
 

Lærke Winther: Ikke afsendt

Formentlig har vi aldrig skrevet færre fysiske breve end i dag – alligevel er der absolut ingen problemer med at identificere sig med hovedpersonen i Lærke Winthers herlige bog: Ikke afsendt.
Bogen består udelukkende af breve som er sendt og breve som er skrevet, men ikke sendt. Brevene er af vekslende længde men i reglen korte og præcise og boblende af vrede og irettesættelser på baggrund af ting hovedpersonen, 65-årige Marie, ser sig sur på.
Det er gennem disse breve, at Maries univers åbenbarer sig: datteren og barnebarnet som hun ikke har reel forbindelse til, en veninde, den afdøde mand (!), den irriterende børnefamilie der bor ovenpå - og ikke mindst klagebrevene til kommunen, til Post Nord og til Føtex. 
Den endog stærkt alderssvækkede schæferhund Poul er nærmeste selskab på turene i Frederiksberg Have.

Marie er et stærkt følelsesladet menneske som døjer med at opnå (eller rettere indse) det hun helst vil: have kontakt med andre mennesker. Marie oser af indestængte frustrationer, er kontant og barsk, men skildringerne i bogen er fyldt med solidarisk smerte og man kommer virkelig til at holde af den bistre hovedperson med det knudrede og modsætningsfulde følelsesregister.
Og glæde sig over den optøning der faktisk sker - "Livet er for de levende" som også Marie indser efter mange forviklinger (og overstregninger i ikke afsendte breve) under stjernerne i Frederiksberg Have.
En letlæst og dejlig bog der er gnistrende humoristisk skrevet!

Magda Szabo: Døren

Helt speciel erindringsværk der skildrer forholdet mellem en ungarsk intellektuel forfatter og hendes særdeles specielle husbestyrer Emerence.
Romanen indledes med bekendelsen at forfatteren har slået Emerence ihjel - og den forbløffede læser kan kun føle sig draget efter at få indsigt i dette dunkle mysterium.
Det viser sig at have meget lidt med kriminalitet at gøre, men særdeles meget med menneskeforståelse og psykologi at gøre. Emerence er ikke et dusin-menneske. Da hun ansættes er det hende der stiller betingelserne og indhenter referencer - som hun siger, vil hun ikke vaske tøj for hvem som helst. Et arbejdsjern af de unikke er hun, men hvem er hun? Emerence lukker aldrig nogen ind i sit hjem, og da hun skal have besøg, beder hun om lov til at modtage gæsten i forfatterens hjem.
Misforståelser og fejltolkninger er der masser af mellem de to. Forfatteren får en dyb afhængighed af Emerences arbejdskraft, og er samtidig en del af opbyggelsen af en slags mor/datter-forhold mellem de to kvinder. Emerence har ikke høje tanker om åndens arbejde, men det er trods alt en formildende omstændighed at skribentvirksomhed sker ved at taste på en skrivemaskine - det ligner at arbejde...
Det er to verdener der støder sammen - tilsyneladende urimelige handlingsmønstre viser sig i bagklogskabens lys at have en forklaring. Det er stærke personligheder der skildres, og erkendelseslag og forståelse skrælles af som handlingen skrider frem.  Dog ikke så dyb en forståelse at svigt undgås.
Det er en fantastisk skildring hvor man som læser sidder og nikker genkendende til skildringer af handlingsmønstre som umiddelbart virker urimelige - og samtidig må sande at man selv nok havde stået lige så undrende i øjeblikket. Så svær er dybderne i Emerences stolthed og hengivenhed at forbinde med almindelig rationel adfærd.
Læs bogen - man kan næsten ikke undgå at blive klogere - du får under alle omstændigheder en meget fængslende og særpræget historie.  

Jens Smærup Sørensen: Klinten

Klimakrisen kommer tættere på beboerne i villakvarteret Klinten – i almindelig samfundsbevidsthed, men måske især symbolsk i form af orkanen Mona.
Området er kendetegnet ved den flotte udsigt, som selvfølgelig er allerbedst i forreste række mod klinten der har givet kvarteret navn. Men hvor meget vil orkanen og fremtidige vejrfænomener gøre at havet æder af klinten husene ligger ved? Måske har alle en fælles interesse i at kystsikre?
Jens Smærup Sørensens roman skildrer forløbet af et beboerinitiativ til at samles om at kystsikre området. Normalt har beboerne ikke nævneværdigt med hinanden at gøre og afhængig af hinanden er de på ingen måde. Og de er jo heller ikke alle lige truet af klimaændringerne, som først kommer til husene i forreste række – hvis disse ændringer altså overhovedet kommer.
Centralt i bogen er nytilflyttede Sigrid – og Jeppe, midt i 30’erne, installeret i forældrenes hus som også er hans barndomshjem, hvor han arbejder hjemme på at færdiggøre et projekt om forholdsord i maskinoversættelser.
Jeppe er den første der bakker op om Sigrids initiativ, endda så meget at han tager sin del af de opsøgende samtaler hos kvarterets øvrige beboere. Rundturene og det arrangerede beboermøde giver rammende og perspektiverende skildringer af de øvrige beboere og deres motiver i relation til initiativet.
Det er en tankevækkende skildring af et Danmark der er temmelig langt fra tidligere tiders lokale afhængighed af hinanden i lokalsamfundene. Men det er også en historie der belyser nogle forskelle forfatteren ser mellem kvinder og mænd. Ingen tvivl om at det er kvinderne der er de stærkeste – og mændene der er tilbøjelig til at tro at det er ok at skøjte rundt med en uforpligtende overflade, måske fordi de engang var de eneste der var fysisk stærke nok til at klare arbejdet bag en plov i marken.
Hvis sådanne tanker forskrækker, så glem denne perspektivering. Bogen er et tankevækkende portræt af et moderne afgrænset samfund, befolket med ægte mennesker vi alle formentlig kan genkende!   

 

Tage Sørensen, bibliotekar på Solvang Bibliotek og Christianshavns Bibliotek