Litterær lindring

Håbet banker på døren - om Martin A. Hansens novelle "Agerhønen"

12.01.21
Mød en familie på kanten af altopslugende fattigdom og find flere romaner og erindringsromaner om mennesker, der har oplevet og overvundet fattigdom.

”Og nu stoppede Frost og Sne Faderens Spade, som de levede ved. Det kunde ikke skjules længer. Man kan ikke blive ved med at hænge i én Finger. De havde skjult det i Pænhed saa længe.”
- Martin A. Hansen fra novellen ”Agerhønen”.

En lille familie er drevet helt ud på kanten til den altopslugende fattigdom i Martin A. Hansens lille perle af en novelle ”Agerhønen”. Familien har kæmpet for ikke at vise udadtil, hvor galt det er fat, men nu er det umuligt at skjule længere. Fattigdommen er fulgt i kølvandet på farens deltagelse i den store krig, sygdom der ramte dem efterfølgende og nu den frosne jord, der umuliggør farens arbejde. Tre onder der tilsammen har eroderet familiens fundament for at klare sig økonomisk. Men et slag mod døren ændrer med ét den apatiske stemning og bebuder dem et håb i form af en lille fugl.

Lyt til femte afsnit af podcastserien ”Litterær lindring”

Kom helt tæt på Martin A. Hansens novelle ”Agerhønen” fra 1947 i samlingen af samme navn. Podcasten varer ca. 15 minutter

Hør femte afsnit af Litterær lindring via Podbean

Find flere afsnit og mere litteraturinspiration i serien "Litterær lindring"

Fra fortvivlet fattig til håbefuld overlever

Fattigdom i litteraturen er et genkommende tema og i mange af romanerne får hovedpersonen kun lov til at stige op fra samfundets bund for igen at havne i sølet. Men de mest opløftende romaner og erindringsromaner finder man, når hovedpersonen har gennemlevet en fattig opvækst for dernæst definitivt at overvinde den og opnå en bedre tilværelse. Det kan være via uddannelse, rige slægtninge, et fordelagtigt ægteskab, et andet menneskes ekstraordinære hjælp eller via kunstneriske evner.

Herunder har vi samlet en inspirationsliste med romaner og erindringsromaner om mennesker, der har oplevet og overvundet fattigdom. Flere af bøgerne er filmatiseret eller er på vej til det store lærred, måske fordi der ligger en særlig kraft i de historier, hvor det fortvivlende afløses af det håbefulde – at der findes en vej ud af fattigdom og åndeligt armod, som planter et håb i os og trøster os i en kold tid.

Endnu mere inspiration til din læsning

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet Litterær Luksus og få meget mere litteraturinspiration og læseanbefalinger hver måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet Litterær Luksus