Hovedbiblioteket - En tour de force

Hovedbiblioteket har ligget på mange historiske steder. Også nu, i den gamle forretningsgade, Krystalpassagen.

Af Erik Nicolaisen Høy. Bibliotekar ved Københavns Hovedbibliotek 1986-2019. Nu Redacteur af Politivennen Live Blogging og Byvandrer.

Dengang Københavns Kommune bestod af Den Indre By og brokvartererne, dvs indtil 1901, klarede biblioteksvæsnet sig med "kredsbiblioteker", nummeret 1-6(7). Bibliotekerne var "almuebiblioteker": Almuen skulle tilegne sig de mere let tilgængelige dele af videnskaben (geografi, rejser, sygepleje, religion). Og indenfor skønlitteratur var det hensigten at "almuen" skulle starte med at læse de "kendte og højst ubetydelige forfattere", føljetonromaner  (fx Carit Etlar), for siden at tilegne sig H. C. Andersen, Blicher, Drachmann, Ewald mm. Af en eller anden grund måtte man konstatere at Oehlenschläger, Grundtvig og andres skrifter "står ubenyttede i deres ny bindstærke udgave". Man kunne låne 2 bøger, hvoraf 1 skulle være faglitterær.

En større by

Da Københavns Kommune i 1901 blev udvidet med Valby, Vanløse, Brønshøj/Husum, Bispebjerg og Sundbyerne, blev kommunen så stor at tiden var moden til tanken om et "hovedcentralbibliotek". Fra 1913 opbygges en samling, med start på 2.000 bind, først i et magasin "under meget ugunstige forhold" på det største af kredsbibliotekerne: Griffenfeldtsgade på Nørrebro. Senere, 1914-1917 i et loftslokale med "god og rigelig plads" i Belysningsvæsnets nybyggede mastodont ved Gothersgade (nu KVUC). Få år før lå her det berygtede Brøndstrædekvarter for prostituerede, fattige østeuropæere, og Københavns ghetto - og den berygtede Bullotti-bande som opskræmte det meste af Sjælland. Bibliotekerne blev samtidig åbne for alle: folkebiblioteket var født.

Hovedbibliotekets første hjemsted (fra 1917) var i bogstaveligste forstand et "bogtempel": Nikolaj Kirke. Bibliotekarerne var ikke udelt begejstret ved tanken om at arbejde i store, højloftede kirkerum. Kirkepladsen var Københavns “Mave” - slagterboder som ved den lejlighed flyttede til Kødbyen, nu skulle københavnerne i stedet have åndelig føde. At Ernæringsrådet i stedet skulle bruge det meste af kirken indtil 1921, betød at Hovedbiblioteket som kompensation Helligåndshuset. Det gamle hospital blev således igen "et plaster på såret".

Nikolaj Kirke på en solskinsdag
Nikolaj Kirke. Hovedbibliotekets hjemsted fra 1917.
 

Hovedbiblioteket blev en stor succes: man talte ligefrem om "bogslugeriet". Den gamle ide om adskillelse mellem almue og dannede mennesker levede videre: Helligåndshuset var den "almene afdeling" - dvs. for de "praktisk begavede", og Nikolaj Kirke den "specielle afdeling" - for de "bogligt begavede".

Til Kultorvet

Efter 2. verdenskrig var biblioteket både vokset ud af lokalerne og fra opfattelsen af "praktisk" og "bogligt" begavede. Kultorvet blev ryddet for nogle faldefærdige boliger fra 1830, og "Biblioteksgården" (1957) opført. Som noget nyt opdeltes samlingen i "fagsale": skønlitteratur, teknik, humaniora, geografi, historie, musik, dansk og udenlandsk skønlitteratur. Med læsesal, avislæsesal, børnebibliotek og senere ungdomsbibliotek. Brugerne blev ført gennem centralsalen med skønlitteratur og den “lette” del af faglitteraturen (geografi, historie og biografier). Og herfra videre op gennem etagerne til den tungere natur- og samfundsvidenskab. Midt i centralsalen stod livsnerven til hele bibliotekssamlingen: Det enorme skuffedarium, "Hovedkartoteket".

Biblioteksgården på Kultorvet.
 

På Kultorvet blev bibliotekernes traditionelle materiale, papirbøger suppleret med musik - LP’er. Ligeledes skete der en kulturændring: "skrankepaverne" forsvandt. Bibliotekarerne gik fra at være autoritære til servicemindede, autoritative personer. Brugen af bibliotekerne fortsatte - uden dog at ekspandere yderligere. Og lokalerne stille og roligt nedslidt. Nogen ny bygning var Borgerrepræsentationen ikke indstillet på at opføre. Men i Krystalgade 15 stod en gammel forretningspassage fra 1905 tom: "Krystalpassagen".

I Krystalgade

Engang var her kannike- og professorgårde, bl.a. Ole Rømer gik rundt her. Så forbandt Krystalgade med Store Kannikestræde, og var ikke overdækket. Passagen lignede det som man i dag kan se fra Krystalgade: Mursten og karakteristiske vinduer. Krystalpassagen blev aldrig nogen succes. Heller ikke da Daells Bolighus i 1978 forsøgte sig med en radikal ombygning: Passagen blev overdækket, al "indmad" inklusiv vinduerne blev fjernet. Efter et årti blev bygningen forladt, indtil Hovedbiblioteket rykkede ind i 1993.

Også denne gang forbundet med radikale ændringer: Et elektronisk katalog. I Krystalgade udtænktes ideen om et "folkeuniversitetsbibliotek".Gradvist blev fagsalsopdelingen afviklet til fordel for hvad vi kender i dag: Faglitteratur, skønlitteratur, børn og nye rum til aktiviteter. Karnapperne kom til i 2010. Personlig betjening med selvbetjening. Nedslidning, vandskader og andet har betydet lukninger, ligesom afdelinger er rykket rundt.

Fra 2009 gik Hovedbiblioteket fra at være centralbibliotek for Københavns Amt til udelukkende at være hovedbibliotek for København. Og rollen som "Bogtemplet" ændret til et blandt mange "templer", bl.a. internettet. Biblioteket gik "online", Hovedbiblioteket har indscannet flere tusinde bøger, fortrinsvis om København, fx Kraks Vejviser.

Fun facts

Rådhusbiblioteket (1897-2015) blev 1953 en afdeling af Hovedbiblioteket. Det lå 1903-2015 samme sted - på Rådhuset.

Læsesalen på Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket blev ikke brugt som Hogwart Library i Harry Potter. Det var Bodleian Library med læsesalen Duke Humfrey's Library (Oxford).

Kultorvet var et rigtigt bogmekka: 1957-2009 lå Biblioteksboghandelen som ejede Dansk Bibliotekstjeneste, i Biblioteksgården, og leverede i mange år til Hovedbiblioteket. 1976-1986 lå den socialistiske Københavns Bogcafe over for.

New Yorks hovedbibliotek (Public Library) har siden 1895 holdt til i samme bygning, inklusive egen park: Bryant Park.

Hovedbiblioteket i Krystalgade. Foto: Erik Nicolaisen Høy
11.01.21