Hvad læser Gry Stokkendahl Dalgas?

Gry Stokkendahl Dalgas giver i sin prisvindende debutbog ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” læseren et poetisk, rørende og klogt indblik i livet som transkvinde. Vi har spurgt hende, hvilke bøger hun altid anbefaler andre at læse.

Hvad læser du lige nu?

Lige nu læser jeg to ting: Susan Strykers essay My Words to Victor Frankenstein above the Village of Chamounix og Mary Shelleys Frankenstein. Mest fordi de er venner, de bliver nødt til at følge med hinanden. Susan Stryker var den første åbent transkønnede akademiker, der fik udgivet en tekst i et akademisk tidsskrift, og den tekst var My Words. Jeg har brugt foråret på at oversætte den til dansk, et besværligt og dejligt arbejde.

Susan Stryker bruger igennem hele sit essay skabningen fra Shelleys roman til at forstå hende selv, hendes krop og hendes vrede mod lægevidenskaben. Hun tager den monstrøse vrede på sig, og skriver sådan kraftfuldt, velformuleret og hidsigt. Det er det, der gør at teksten rører mig, siger mig så utroligt meget. Vreden og ønsket om noget bedre river essayet løs fra 1993 og sender den mod mig.

Mary Shelleys roman er bare en fryd at læse, smuk og god og trist. Prøv at glemme filmene og tegneserierne, som har umenneskeliggjort monstret. Prøv at holde med monstret, det tror jeg hele tiden har været meningen.

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig det seneste år og hvorfor?

I slutningen af maj, hen over en togtur til og fra København, læste jeg Jakob Jakobsens bog Ophør Oprør. Begejstringen over den har ikke forladt mig endnu, så jeg mangler lidt præcise grunde til min forelskelse i den bog. Meget nyforelsket stadigvæk, men nu vil jeg gøre et forsøg.

Kort fortalt så er bogen præcis, hvad den kalder sig selv, den er en dagbog, en 76 dages lang beskrivelse af Jakobs liv på Psykiatrisk Center Gentofte. Samtidig med at han skriver om dagene, når skriften også rundt om så meget andet. Det er måske det bogen gav mig: Indsigt. Indsigt i verdner og problematikker som mit eget liv ikke selv berører, men som andre i dette samfund er berørt af. Indsigt i det psykiatriske behandlingssystem, ømheden og sårbarheden mellem de indlagte, en række drømme om et bedre samfund og et bedre sundhedssystem.

Jakob Jakobsens dagbogsskrift prøver at forstå sine omgivelser og lykkes med det. Den prøver at give omsorg og historier til de andre indlagte og lykkes med det. Det rammer hjertet. Der er to usynlige overskrifter i bogen, og de er Ømhed og Omsorg. Og de får lov til at eksistere ved siden af ophøret og oprøret, som den bedste udgave af en revolution. Det er derfor jeg elsker bogen, fordi den er lige præcis som digteren Claus Handberg skriver i bagsideteksten: “...en beretning til de sårede, til de næste der falder.”

Hvilke bøger anbefaler du altid andre at læse?

Her kommer en hurtig og ikke så gentænkt opremsning: Inden april af Morten Chemnitz, Kongen bukker og dræber af Herta Müller, I Civil af Amalie Smith, Overskridelsen - Fabrikken af Leslie Kaplan og Det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof.

Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?

Det er alle de bøger, særligt romaner, som jeg får købt men aldrig læst færdig eller begyndt på. De står med deres rygge på bogreolen og stirrer på mig, mens jeg skriver. I den utilfredse flok står blandt andet: Helle Helles Bob, Cyfs Træmuseet, Inger Christensens Det, Virginia Woolfs Til Fyret og Glenn Bechs Farskibet.

Det er pinligt, og har meget at gøre med at jeg tit ikke kan koncentrere mig. Mest på grund af angst. Angst former meget min læsning. Det bliver altid enten en utrolig intens læseproces eller noget som sker pletvist fordelt over en måned. Selv en digtsamling kan tage en måned. Jeg prøver at blive bedre til det, give mig tid og ro, fordi jeg føler lidt, at det er en del af mit arbejdes blod: En forfatter skal jo kunne læse, og læse meget og godt. For tiden prøver jeg med tidsrum plottet ind i min kalender og headphones med hvid støj.