Hvem er på dit litterære Tour-drømmehold?

25.07.22
Har du (litterært) styr på den alsidige kaptajn, den temperamentsfulde sprinter, den tekniske bjergrytter og det nye, lysende talent? Litteraturformidler Mathias guider dig igennem tourens personager, og giver et bud på årets litterære drømmehold. Chapeau!

Kaptajnen

Kaptajnen er en ledestjerne, der imponerer ved en karakteristisk stil og ved at mestre flere terræner og discipliner. Derfor er kaptajnen langtidsholdbar, og én man altid bør holde øje med. Selv i sine nedture viser kaptajnen kvalitet og karakter, og i sine kraftudfoldelser skaber kaptajnen kunst, minder og myter!

Min litterære kaptajn: Karl Ove Knausgård

Karl Ove Knausgård er kaptajnen på mit litterære Tour-hold. For når jeg læser hans bøger, fyldes jeg med en følelse af nærvær og af at høre til; jeg kan spejle mig i hans karakterers udfordringer og genkende mig i dem. Få formår så fornemt som Knausgård at give sprogligt udtryk for sanselige indtryk og eksistentiel usikkerhed. Med stor præcision og selvsikkerhed skriver han om menneskets universelle ambivalens, hvilket gør ham almengyldig og til en rummelig kaptajn, fordi hans bøger tilbyder os et sted at være med al vores uperfekthed og tvivl, såvel som drømme og ambitioner.

Talentet

Talentet er et navn for fremtiden, men gør sig allerede bemærket i nutiden. Det kan være for sine resultater, men også for en særlig stil eller beundringsværdig præstation. Talentet er så ung af dage, at der er tid til at udvikle sig, men det er én, man absolut ikke bør undervurdere – for talentet tordner mod toppen!

Mit litterære talent: Rakel Haslund-Gjerrild

Rakel Haslund-Gjerrild er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og derfor er hun måske allerede for etableret til talent-pladsen på holdet. Men selvom der ingen begynderben er at spore i forfatterskabet, så er det endnu ungt og kan udvikle sig i mange retninger. For med sine noveller og to romaner har Rakel allerede vist en æstetisk spændvidde, der er større end afstanden mellem København og Paris: Fra det lakoniske til det sprogligt berusende, fra dystopi til det mest livgivende! Så selv hvis hun ikke vinder Nordisk Råds gule trøje i litteratur i år, så er jeg sikker på, at det er et spørgsmål om tid, før hun gør det!
 

Sprinteren

Sprinteren excellerer på flad og lige vej, og selve sprinten er kort og hurtigt overstået. Jobbet kan se let ud; først et par hundrede meter før målstregen stryger sprinteren frem og skal levere, men det er med høje albuer og feltets tungeste tråd. Sprinteren er temperamentsfuld, og under en fokuseret facade gemmer sig altid et stort engagement. Så selvom sprinten hurtigt er ovre, er udførelsen så stilfuld, kontrolleret og kraftfuld, at oplevelsen er mindeværdig!

Min litterære sprinter: Michel Houellebecq

Det sitrer, når Tour-feltet på de flade etaper kører under ”flamme rouge” og nærmer sig målet. På samme måde er det, når Michel Houellebecq nærmer sig en bogudgivelse. Så retter litteraturverdenens øjne sig mod ham, mens han køres i stilling som en supersprinter af sit ”lead out-tog”, der – ofte forgæves – forsøger at holde ham fri for strid sidevind. For Houellebecq er altid på plads, hvor det sker. Hans sprog er let, men kraftfuldt, og hans pointer leveres som en sprinters tunge tråd i pedalerne. Resultatet er en række engagerede page-turnere, i hvilke Houellebecq holder kæden stram, så der under læsning hverken er tid til frihjulsmomenter eller bagerstop. Man spurter sig igennem i forsøget på at hænge på!

Bjergrytteren/Klatreren

Enhver klatrer er en éner, som har sin egen særprægede og fascinerende stil. Stilen kan få bjergkørsel til at se nemt ud, men den har krævet disciplineret træning og fordrer kraft og kadence at udføre. Klatrernes belønning er, at de når de højeste tinder først, og det er derfor, vi ser op til dem, derfor vi husker dem!

Min litterære klatrer: Rachel Cusk

Rachel Cusk er en éner: Ligesom en bjergrytter helst bestiger de stejleste stigninger i ensomhed, insisterer hun på at skrive bøger på sine præmisser og gå sine egne veje. Med sine romaner undersøger hun det i tilværelsen, hun ikke forstår, og livets største smertepunkter, og til det har hun udviklet en helt særlig stil, der afviger fra, hvad vi ofte forventer af handlingsforløb og fortælleteknik. Så hvis man på dagen ikke har ”diamanter i benene” kan det på grund af hendes stil og filosofiske intellekt indimellem føles som en kamp mod de højeste bjerge at følge med hende og forsøge ikke at havne i ”grupettoen”. Men har man dagen og finder den rette væske- og sukkerbalance, vil man opdage, hvor poetisk, følsomt og klogt hun skriver. Cusks stil er ”lirens”. Chapeu!