Hyggekrimi - cozy crime

Her kan du finde gode bud på hyggekrimier, hvis du er gået kold i hvilke gode serier der er, som du kan læse.

I de seneste år er ordet ”hyggekrimi”, som er direkte oversat  fra ”cozy crime” dukket mere op, det er ikke så nyt igen, idet genren er lig med britiske Agatha Christis Miss Marple.

Hygge vil nok blive opfattet lidt anderledes i Danmark, som med ”Cozy” i England – vi forbinder ikke mord med hygge.

En hyggekrimi er spændende, men mordene der bliver begået i bøgerne,  er ikke nær så detaljeret beskrevet som i andre krimier om mord.

Her kan du dykke ned i gode Hyggekrimier, det er godt skrevet og meget spændende

Læn dig godt tilbage og gå i gang med grublerierne: ”whodunit”

 

Rigtig god læsning

 

Odsherreds og vestkystens svar på Miss Marple

Indenfor dansk krimi er der to forfattere der skriver på genren, miljøet er lille landsby eller sted og hovedpersonerne er ikke uddannet indenfor efterforskning, men er stærkt involverede i opklaringerne

I Odsherred møder vi Anne-Maj Mortensen. Hun er efterlønner, madglad og hundeelsker. I bøgerne om Anne Maj Mortensen efterforskes mord i nærområdet, det er lun humor fyldt med overraskelser.

På vestkysten møder vi Anne Lebæk. Hun er vendt tilbage til sin barndomsby og arbejder nu som psykolog. Her bliver hun som Anne Mai Mortensen involveret i mord tæt på hende.

Odsherred og Nykøbing Sjælland er også rammen for Politiassistent Martha Munk, her hærges lokalsamfundet af en stribe mord

Gode bud på dansk hyggekrimi der er kommet indenfor de sidste par år og hvor lokalsamfundet og personskildringerne er 2 af nøgleingredienserne på god underholdning.   

cozy crime: Arkæologer og detektiver

Arven fra Agatha Christi er givet videre, ikke kun til en engelsk forfatter, men også til forfattere udenfor England, som på hver deres måde genopdager og udvikler på genren.

Den mest kendte er Elly Griffiths, der med sin Ruth Galloway opklare mordgåder tilsat arkæologiske udgravninger. Der er udkommet 12 bind indtil videre og der er flere på vej. 

Udover Griffiths findes der heldigvis mange flere forfattere du kan dykke ned i: det er krimier der er optaget af relationer, samfundet og gåder end det er bloddryppende mord

Flere hyggelige krimier 

Der udgives heldigvis mange hyggekrimier og hvis du mangler flere

Hvis du søger noget der ligner serien om Ruth Galloway, kan jeg anbefale at du kaster dig over serien om Vera Stanhope af Ann Cleeves, det er i samme stil, ude på landet i England, en kompetent dame der opklarer mord.

Og så er der et hav af flere titler du kan kaste dig over når du er ovre Ruth og Vera

God læselyst!

 

 

Mordene i Three Pines og andre fantastiske hyggekrimier 

Louise Penny bør også nævnes her I samlingen af gode bud på hyggekrimier. Her er scenen sat i Quebec og den lille landsby Three Pines. Her opklarer kriminalkommissær Armand Gamache  mord.

Man skulle nu ikke tro at der blev  begået mord i den lille landsby, idet den er befolket med sære eksistenser, gnavne originaler og brogede kunstnere- Men alligevel sker der grimme ting.

 

hvis du har læst serien og du sukker efter mere i samme stil kan du med fordel fortsætte med de nedenstående krimier