Hyggekrimier: Hvor kommer de fra?

Hyggekrimier er populære som næsten aldrig før, men for at forstå fænomenet, må vi skrue tiden lidt tilbage til mellemkrigstiden – ”the golden age”.

Man kendte selvfølgelig til kriminalromaner fra før denne tid (Sherlock Holmes er stadig inspirationen for mange krimier i dag.), men efter første verdenskrig opstod der en helt særlig dille, som skulle blive vigtig for, hvilke bøger der blev skrevet og læst.

Puzzle craze

Krydsord var det helt store i mellemkrigstidens England, men hvad har det at gøre med mordmysterier? Begge disse former for puslespil – kryds og tværs og den klassiske fair play-krimi – ”whodunnit” eksploderede i popularitet på samme tid. Og den her kollektive lidenskab havde en fælles kilde i den såkaldte puslespilsdille eller ”puzzle craze” i perioden umiddelbart efter Første Verdenskrig.

Mennesker, der var udmattede og traumatiserede af årelange konflikter, fandt trøst i hyggekrimierne. Det er nemlig de samme dynamikker der er på spil med alle former for distraherende puslespilsbaseret underholdning – og det er nok ikke helt tilfældigt at hyggekrimierne er blevet populære igen netop nu.

Agatha Christie

En af dem, der var allerstørst på denne tid og også sidenhen var Agatha Christie. Hun er den mest solgte skønlitterære forfatter nogensinde – Det er faktisk kun biblen og Shakespeare, der kan konkurrere med hende. Hun arbejdede som sygeplejerske og apotekerassistent under 1. verdenskrig og brugte sine erfaringer til at konstruere geniale plots og levende karakterer.

Hun havde selv mødt belgiske flygtninge under krigen, da hun boede i Torquay, og hendes mest kendte detektiv blev en tidligere belgisk politibetjent kendt for sit storslåede overskæg og æggeformede hoved. Vi møder ham første gang i ”De låsede døre”. Agatha Christie er kendt for at skrive bøger med helt utrolige plottwists og her er nogle af de bedste. Hun har skrevet over 70 bøger, så du må selv gå på jagt i hendes bagkatalog – det kan anbefales.

The detection club

Agatha Christie var ikke ene om at udbrede hyggekrimien som fænomen. For i slutningen af ​​1920'erne blev der dannet en helt særlig klub – ”The Detection Club”. Dorothy L. Sayers var en af de mest engagerede forfattere i klubben som blandt andet også inkluderede Agatha Christie, Anthony Berkeley, Ronald Knox og Ngaio Marsh.

Men ingen klub uden hemmelige ritualer og regler. Udover noget meget hemmeligt med et kranium, så indeholdt Klubbens vedtægter også et sæt regler om, hvem der kunne være med og hvilken slags skrivestil, man opfordrede til. Det talte meget "fair play". Altså at læseren selv skal kunne gætte med. Noget der hang direkte sammen med den her ”puzzle craze”, der var i mellemkrigsårene.

Sayers og Marsh

Dorothy L. Sayers var en af de første kvinder, der fik lov til at studere ved Oxford Universitet, og hun skubbede i det hele taget rigtig meget til de klassiske kønsmønstre. De fleste af hendes bøger handler om Peter Wimsey. En lærd adelsmand med monokel. Han var tidstypisk for den engelske middelklasses syn på den adelige overklasse i perioden mellem 1. og 2. Verdenskrig.

Ngaio Marsh blev født i New Zealand, men delte sit liv mellem England og New Zealand. Hun gav på mange måder en outsiders blik på det engelske samfund. Hun er mere tilgængelig at læse i forhold til Sayers, men ikke helt så genial.  

Else Fischer

Men hvad med Danmark? Var der slet ingen hyggekrimier her? Jo da – men som med så meget andet, så kom det lidt forsinket her til landet. Vi skal helt op i 40’erne og 50’erne, men så blev der også produceret en del danske kriminalhørespil efter det klassiske engelske mønster. Der opstod et marked for krimihæfter, der mest indeholdt oversatte engelske kriminoveller og føljetoner, men som også havde danske bidrag.

Og så var der Else Fischer. Hun var med sine 14 kriminalromaner med til at gøre kriminalromanen acceptabel i Danmark og mange af hendes romaner havde et ekstra lag, der gjorde dem samfundskritiske eller relevante på anden måde. Else Fischer debuterede som krimiforfatter i 1957 med ”Telefonen blev afbrudt”, og skrev udover voksenkrimier også børnekrimier om 3 børnedetektiver, der kaldte sig Trekløveret.