Ingeniørkasernen

I 17-1800 tallet lå alle kaserner i København placeret indenfor de gamle volde, hvilket var naturligt, idet de udgjorde forsvaret af København. Fra midten af 1800-tallet så man ikke længere på København som en fæstningsby, den militære bevogtning af volde og byporte ophørte og portene blev revet ned. Samtidig var der startet en byggeeksplosion udenfor de gamle volde, og brokvartererne opstod. Det stillede nye krav til militæret, og man begyndte, i 1881, at undersøge mulighederne for at etablere kasernearealer længere ude.

Af Peter Saxov, Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

En kaserne krævede dog god plads, og ikke mindst ingeniørkasernen, som udover opholdsarealer, skydebaner og ekcerserplads også behøvede øvelsesplads til grave- og byggeriarbejde, f.eks. til bygning af broer, i alt regnede man med mellem 40 og 60 Td land til en kaserne.  Mange områder i København blev analyseret, Kristianshavn Fælled, Valby Jorder, arealer ved Nordre Fasanvej samt området omkring Lille Vibenhus og omkring Vognmandsmarken. Lille Vibenhus havde dog ikke tilstrækkelige arealer til en ingeniørkaserne, området blev i stedet udpeget til Husarkaserne, senere omdøbt til Østerbrogades kaserne, i 1898.

Områderne Vognmandsmarken og Ryvangen blev derimod anset for egnede arealer, og med Emdrupsø havde man også tilstrækkelig vanddybde til øvelser. Emdrupsø var ejet af staten og kunne købes for kr. 10.500,- mens Vognmandsmarken kunne købes for kr. 405.000,-. En samlet udflytning af Ingeniørregimentet fra hovedkasernen i Kronprinsessegade samt fra baraklejren på Østre Glacis (lige nord for Østerport station) ville således beløbe sig til kr. 1.274.000,-, efter modregning af salg af eksisterende anlæg. Dette ville svare til ca. kr. 100.000.000,- i dag.


Udflytningen blev besluttet i 1893, og der blev bevilget et beløb på kr. 500.000,-, ligesom det blev besluttet at gennemføre opførelsen af kasernen i 2 tempi. Ligeledes blev det anført at bygningerne kunne opføres i en mindre kostbar form, og her henviste man til tilsvarende byggerier i Odense. Projektet blev tilpasset og d. 15. marts 1895 forelå bemyndigelse til byggeriets anden fase, her var bevilget kr. 350.000,-.

Grunden var allerede anskaffet, og den udgjorde 59,08 Td land, og 1. fase af kasernebyggeriet, som var erstatning for rekrutternes baraklejr på Østre Glacis, ligesom 2. kompagni blev overført i efteråret 1894. Kasernen fik navnet Ingeniørregimentets kaserne på Vognmandsmarken, og ændret i 1897 til Ingeniørkasernen. Den officielle overtagelse af kasernen er anført til april 1896, men hele regimentet var først overflyttet til kaserne i løbet af 1897.

Kasernen er tegnet af arkitekt C. Leuning Borch og indeholdt en række bygninger: officers- og administrationsbygningen, som i dag kan ses mod Strandvejen, vest for denne bygning hen mod eksercerpladsen, som i dag er omdannet til p-pladser, finder vi to underofficerbygninger samt en række forskellige andre bygninger. I Ryvangen udgravede man et mindre vandløb til et 140.000 kvadratfod stort bassin med en middeldybde på 4 fod, og i søen etableredes 3 øer. Søen kan ses i dag, og er et attraktivt rekreativt område.

Ligesom det gælder for de øvrige kaserner i København, er også ingeniørregimentet flyttet væk. Kun Livgardens Kaserne i Gothersgade er tilbage. Ingeniørkasernens bygninger rummer i dag en række militære aktiviteter omkring uddannelse og forskning.

I 1991 blev kasernen vurderet bevaringsværdig af Planstyrelsen og Københavns Kommune, og kasernen indgår, med sine bygninger, veje og pladser i det ydre Østerbros struktur og præger sammen med bl.a. Ryvangskvarteret, Kildevældskvarteret og Øresundshospitalet området.

Ingeniørkasernen. Postkort, 1909.
12.01.21