Kære I, hvad jeg læser nu?

11.05.17
Plejer jo at svare, at jeg altid er i gang med 4-5 bøger på én gang, men lige nu faldt jeg så over - da jeg skulle ned på toilettet - "Hør her stær". Det er en billedbog af Louis Jensen og ikke mindst Helle Vibeke Jensen som illustrator...

...og det er jo selvfølgelig fordi Viola derhjemme på 5 skal fodres med noget ordentligt - og så fik jeg altså denne anbefalet i forgårs af velvidende kolleger, som dog faktisk ikke lige huskede, at det var en Louis Jensen. Det er jo altid lidt spændende med ham, ikke altid det lige hitter hos målgruppen. Hun er ved at høre 3.del færdig af serien om heksekenderen Pæremadsen i Pæremosen og Julius hans heksekenderassistent, den er af Bodil El Jørgensen, 10-15 år på bagen, men holder sig godt. Ved det ikke, men måske er det lidt Harry Potter-opskriften, der gør sig gældende: den fantastiske virkelighed, som findes lige ved siden af eller indimellem den vedtagne.

Afsluttede Vivian af Hesselholdt i mandags. Hvad er det bedste ved den? Tror nok jeg var noget optaget af hendes billede af Amerika, på en måde er det en slags mock-up, ment på den måde, at det ikke skal være en rigtig beskrivelse af USA (hvilket den meget deltagende fortæller i bogen gør opmærksom på i tide og utide), det skal bare ligne godt nok. Alligevel tror jeg det er lidt af en driver i bogen, også noget med, at hun vil forstå de amerikanske forbilleder hun som forfatter har haft gennem tiden. Men jeg har læst bedre ting af hende...

Og så kunne jeg dermed hengive mig til Sneleoparden, en slags zen-klassiker fra 70erne af amerikanske Peter Matthiessen. Det er jo simpelthen en rejsebog - gennem Nepal, ind i Tibet. Og forfatteren er en habil amatør-biolog, udover zen-buddhist, så den forventer jeg mig en del af. Men er lidt spændt på, om den rigtigt fænger mig.

Er sådan set også i gang med Kvinderne fra Thy af Maria Helleberg. Føler det lidt som en pligt at læse den som expatrieret thybo. Er gået lidt i stå efter 1.del; som om der er for meget indre liv og for lidt ydre miljøbeskrivelse, til mig. Synes dog nok der er lidt mere nerve i den her, end andre jeg har læst, måske fordi det er hendes egen slægtshistorie.

Fik i torsdags læst min første Øvig Knudsen-bog færdig! Efter drabet om stikkerlikvideringerne under Besættelsen - den er fra 2002. Lidt af en fornøjelse, men det havde jeg sådan set også regnet med. 
Så nu skal jeg også læse den næste, Birkedal, som er blevet valgt i Herreværelset [Krigs- og militærhistorisk læseklub på Valby Bibliotek].

Læser så sådan lidt ekstensivt i Danmarks pattedyr; fra istid til nutid af Kim Aaris-Sørensen. Helt ny udgivelse og velkommen til den, den føjer yderligere til billedet af Danmarks som et dynamisk landskab, hvor dyrene vandrer ind og ud.

Hov, poesi! I min taske befinder sig besynderlige vers af den unge Signe Gjessing: Ideale begivenheder - og netop med genrebetegnelsen vers. Jeg læser tøvende og abrupt, det indbyder de også til, versene, som oftest står alene og med langt imellem sig. Indholdet er kosmologiske syner, men for så vidt i et slags hverdagssprog, som hvis Stephen Hawkings var en ung dansk kvinde uden videnskabelig træning. Den udfordrer mig noget.

Hvad var det nu, du var i gang med?


læsevenlige hilsener

Mads

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer