Kære I, nu vi snakker om pligt

30.11.17
...så læste jeg Brinkmanns "Stå fast", hvor pligten spiller en central rolle.

Egentlig er jeg ikke sikker på, at hans argumenter for at gøre sin pligt holder - ud over, at det føles rigtigt. Men for ham - inspireret, som han er, af de stoiske filosoffer, Seneca, Sokrates m.fl. - er det tæt på at være meningen med menneskelivet.
Jeg parallellæste den med Sørine Gotfredsens Luther-bog "Fri os fra det onde" - hvilket lidt overraskedende kan anbefales. Hun forholder sig en del til Brinkmanns anti-selvudviklingsbog og hjælper på hendes vis (og det vil sige med Gud, Fanden og hans pumpestok) mig til at forstå, at jeg i hvert fald må læse Brinkmanns næste, "Ståsteder", for at finde ud af, om han er på sikker filosofisk grund. Eller om det bare føles rart, det han siger.
"Fri os fra det onde" er velskrevet og indeholder en ganske god skildring af Luthers liv - og jeg føler således, at jeg har gjort min pligt og læst en Luther-bog i dette herrens år.
Men det er da svært for en ikke-kristen som mig at følge med i al den snak om Gud og hans enbårne søn, som gjorde os fri til at gøre godt for næsten. Udfordrende.

"Træernes hemmelige liv" har ligget på mit improviserede natbord et stykke tid og den slags bøger står mit hjerte nær. Havde han været blot en smule bedre skribent, så ville jeg have udskreget den som klassiker på linje med Desmond Morris' "Den nøgne abe" og Tor Nørretranders "Mærk verden". Sidstnævnte har jo citeret Huxley for at mene, at den populærvidenskabelige bog er fremtidens kunstart...En bog, der rykker dit træ-syn :-)

Diskuterede i går med venner "Secondhand-tid" af nobelprisvinderen Aleksijevtij. To af os var temmelig bevægede af det store stof (og måden hun har arrangeret det på), mens de to andre hele tiden kredsede om, om det nu også er Litteratur. Personligt står jeg tilbage med tanken: Kommunisme eller Kapitalisme? Set med naturens briller, så er det begge højt industrialiserede  samfundstyper, som ikke levner meget plads til den vilde natur. Vi besluttede os for at læse Phillip Roth.

Er også begyndt at snuse rundt i "Sange af  Mihyar fra Damaskus" - digte af den måske største arabiske digter gennem de seneste 100 år: Adonis. Og de virker umiddelbart på mig, billederne rejser øjeblikkeligt på de hvide siders ørken. Det må være en god oversættelse Anna Stigsgaard og salim Abdali har begået. Værket er fra 1961 og lidt af en klassiker i arabisk litteratur. Skulle man finde på at købe den, går overskuddet ubeskåret til ofrene i Syrien.

På hjemmefronten er vi gået om bord i "Doktor Proktors pruttepulver" af Jo Nesbø, den barske krimiforfatter, som altså også kan skrue noget sjovt sammen til de små opmærksomme lyttelæsere. Den er foreløbig godkendt af den 5 trekvarte (ligesom Lars Daneskovs "Tro, håb og gorgonzola"i øvrigt).

Nu håber jeg ikke du taber "proust'en" ;-)
Man skal sikkert have læst ham for helt at forstå Knausgaard-fænomenet.

Hvad mon du skal læse i julen?


læsevenlige hilsener

 

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket