Kære M, du gætter godt - jeg tabte prousten

…”På sporet af den tabte tid” er tilbage i must-read-bunken.

Den havde simpelthen for få relationer til mig som læser. Burde samle en læsekreds, som kan hjælpe mig igennem den i det nye år – så nu kalder pligten igen - til et nytårsfortsæt. Så om Knausgaard kan forstås med eller uden Proust må jeg blive dig svar skyldig. Jeg forstår ikke rigtigt hvad du mener, så uddyb gerne. I øvrigt har jeg også kun læst 1 1/3 bind af Knausgaard, det samme som jeg fik lyttet til af Proust. 

Brinkmann havde jeg fornøjelsen af jeg på Bogforum, hvor han blev interviewet om hans seneste, som intervieweren mente ikke holdt standarden, samtidig med, at hun nok lod skinne igennem, at hun fandt den overflødig. 
Jeg har intet læst af ham, nok mest, fordi jeg på den ene side tænker som du: det føles godt – og på den anden side, er det - lidt overfladisk forstået - altså ikke lige det, mit personligt oplevede arbejdsmarked giver plads til. Jeg synes om Brinkmann, men tænker hele tiden ”kræver mod - kræver meget mod – mere end jeg har, i hvert fald, når vi taler om jobsituationen.” Men Brinkmanns åbningstale om hvorfor vi læser, er helt klart værd at stifte bekendtskab med. http://www.gyldendal.dk/artikler/svend-brinkmanns-tale-til-bogforum-2017
Sørine Godtfredsen er god, tænker jeg, mens jeg som oftest ikke deler hendes holdninger. Jeg hørte Stjernfeldt – ligeledes på Bogforum - tale om sin Luther-bog, hvor han afmonterer et antal myter om Luther. Her må jeg klart indrømme, at han i mine øjne – uden jeg dog er særlig Lutherklog, faktisk slet ikke aner hvad jeg taler om -  havde en noget tyndbenet sag, så det bliver ikke en af mine anbefalinger her. 
Spændende med "Træernes hemmelige liv" – ja den må jeg have op i bunkeun sammen med Proust. 
Af Aleksijevtij læste jeg sidste år den om kvinderne i krig, og den havde jeg også en dobbelt holdning til. Jeg synes den var svær at holde til, det var så forfærdelige oplevelser, som hun giver et sprog. Men super at hun formidler stoffet i sin helt egen opsætning. Vil gerne læse ”Seconhand-tid”, men orker alligevel ikke.

Hvad skal I læse af Roth ??

Sidst i november vandt vi litteraturquizzen på Kruts Karport, bl.a. Kaspar Coldings: Det europæiske forår, og den får plads i kufferten til Gran Canaria om en god uges tid, da det er der, min jul skal holdes i år. 
I disse dage er jeg på lydsiden meget optaget af Torben Munksgaard, der leverer flere titler overvejende med mænd i centrum. Mænd der bliver vanvittige af den ene eller anden grund – mænd der sjældent bevæger sig indenfor normalområdet, som er ikke eksisterinde hos forfatteren. Han er alvorlig, tragisk, sarkastisk og morsom på samme tid. ”I virkeligheden” om en samling ”færdige” litteraturstuderende, der med egne stemmer fortæller om udfordringerne ved deres tilværelse, med eller uden job. Polyfone romaner is my best, så jeg er godt underholdt. I ”Muren” præsenteres vi for parforholdsrelationerne, som de udfolder sig i 40-50 årsalderen på en villavej i Roskilde, hvor en af mændene bygger en øjenbæ af en mur, fordi han vil isolere sig fra menneskene, som han tager kraftigt afstand til. Der er fokus på normer, frygt for det fremmede osv. En i mine ”ører” flot murstensroman om vores samtid. Munksgaard er super, også i ”Sort hund”, som jeg er i gang, hvor bl.a. menneskets bedste ven, søskenderelationer og igen parforhold har en central rolle.  Samme læst som de øvrige: virkelig originale mandeskildringer. Desværre er der ikke, som i de øvrige præcise stedsangivelser, noget jeg holder af, specielt når jeg kender stederne. 
Morgenlæsningen har den sidste tid stået på Jens Blendstrup: Slagterkoner og bagerenker. Ja, og her går det også i bedste Blendstrupvis skævt for den mandlige halvdel af parforholdet. Den lettere naive erotomand, der er blevet fyret og i løbet af historien udvikler såvel alkoholisme og en vel karakter, der kan beskrives som grænsende til det vanvittige. God roman, men også lidt skræmmende med hovedpersonen Jørgens udvikling væk væk væk fra et almindeligt liv, hvor man som han har det bedst med: står op og passer sit arbejde. Må indrømme, at jeg ikke har haft behov for at læse hver en stavelse i de meget deroutemættede kapitler. 
En kold og våd novembersøndag pageturnede jeg Malene Ravns debutroman "Det eneste rigtige". der med flere stemmer beskriver et trekantsforhold. Hvordan et parforhold + 1 kan udvikle sig til en gysende slagmark med totalt udflydende skel mellem sandhed og løgn, godhed og ondskab, egoisme og næstekærlighed, "normalitet" og sindsyge. Godt underholdt dog med en lidt trykket stemning efter endt læsning.  En anden virkelig morsom roman, som jeg har haft på mustreadlisten i flere år, er romanen ”Hvor blev du af Bernadette” af Maria Semple, der midt i vores fælles hverdag med nyt bibliotekssystem, regions- og kommunalvalg kommende jul lavede et lille hyggeligt åndehul om hvordan vanviddet også hos kvinder kan udvikle sig, hvis de opsluges af angst og glemmer deres livs mission. 
Og så vil jeg slå et gevaldigt slag for ”Fugletribunalet” - en lille fin, men yderst foruroligende og spændende roman fra norske Agnes Ravatn udgivet på Batzer.
Den var svær at lægge fra sig, holdt mig fast i nogle dage. En historie om hvordan livet kan tage en voldsom drejning - ændre kurs og indhold fra minut til minut. 
En historie om at måtte stoppe op og være nødt til at finde en ny vej. 

Et ønske om en stille og rolig jul og god læselyst til dig fra I.

 

for at skrive en kommentar.
Materialer