Kære M, mine utallige grunde til at læse

…uanset om forfatteren figurerer på bestsellerlister, eller nomineres til priser. 
Når det så er sagt, så er jeg altså en prissnobber, med kæmpe litterær nysgerrighed efter udgivelser der er endt blandt nominerede titler - og det med en indbygget tro på, at det er godt.

Litteraturens forskellige lag gør så, at læserne efter endt læsning ofte står med forskellige læseoplevelser. Fx tænkte jeg i forbindelse med ”Fugletribunalet” ikke nøjere over det mytologiske tema, som lige netop var det, som fangede dig. 

Ligesom du har haft fat i krige, så har min mand Jens beskæftiget sig med besættelsestiden i Danmark via en ikke meget kendt forfatter: Erik Juul Clausen. Beretningen i hans tre bøger ”Operahuset på heden”, Spillemandens krig” og ”Høst”, om bonden, hestehandleren og musikeren Stefan, starter allerede i 1939, hvor en del af Stefans jord opkøbes af egnens landmåler. Jorden viser sig imidlertid at være opkøbt af den tyske værnemagt, med landmåleren som stråmand. Tyskerne anlægger en kommandocentral og en flyveplads på jorden. Vi kender den i dag som Karup Lufthavn.  Historien handler mest om sabotagen og egnens modstand mod det store anlæg og Jens fortsætter ”Erik Juul Clausens trilogi er et flot eksempel på en historisk roman, som fortæller en spændende og medrivende historie. Fortællingen giver en lyst til at vide, hvad der sker fra først til sidst. Samtidig giver den læseren en større baggrundsviden, som ikke kun gælder dansk historie, men også europæisk og ikke mindst tysk historie. Hans research finder jeg imponerende. Beskrivelsen af de historiske baggrunde, er dog samtidig årsag til at fortællingen bliver ret lang i spyttet, og samtidig mister man fornemmelsen af det litterære produkt. Man keder sig en del undervejs.

Indenfor det faglitterære har jeg haft fingrene i ”Fløjtemanden”, hvor Bjørn Schiønning, med grundig iver og interesse kaster sig over dobbeltmorderen fra Femøren: Naum Conevski. I Historieklubben havde vi forfatteren på programmet og der var grundet den lokale interesse stor tilslutning til arrangementet. I marts skal vi have besøg af Ulrik Langen, der har skrevet bogen ”Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene”.

Jeg kommer ikke uden Colling og det ”Europæiske forår”. Jeg havde glædet mig til bogen og har da også nydt den  fantasifulde måde, hvorpå han fremskriver det danske samfund. Jeg er ikke uenig med forfatteren i hans holdning til den integrationspolitik, som vi fører her i landet. Men men men, jeg har også skyggen af følelsen af - som Kamilla Löfström skriver i sin anmeldelse af bogen i Information - at have læst en åndsvag bog, specielt når vi kommer til de talende dyr. Citat Kamilla Löfström” Er det her ikke bare banaliteter serveret som visdomsord? Eller er joken, at de såkaldt intelligente dyr er dumme at høre på? Og da deres intelligens er menneskeskabt, fremstår menneskets indblanding i naturen komisk? Der er 10 kapitler med dyredialog i Det europæiske forår, det er langt at gå for den pointe.”

Både Jens og jeg har med stor fornøjelse læst Kjell Westös roman ”Den svovlgule himmel”. Det er en interessant livshistorie, forfatteren her breder ud for læseren. Fortællingen giver detaljeret indsigt i forskellige samfundsklasser. Som fortælleren selv nævner, kan læseren få associationer til ”Den store Gatsby”. Venskaber, livslang kærlighed og de væsentligt forskellige vilkår, der leves under, både indenfor klasserne men også set i det historiske perspektiv. Fantastisk læsning, og så oplevede jeg alligevel, at den havde lidt svært ved at finde sin afslutning. 

Apropos priser, så har jeg haft Lone Aburas: Det er et jeg der taler (regnskabets time) - liggende længe - uden at læse den. Jeg havde med interesse oplevet forfatteren på BogForum og alligevel ikke taget fat, før hun for ganske nylig modtog Montana prisen . Det er en hurtig læst, suveræn lidt pixibogsagtig beskrivelse af hvordan, det kan føles at have en anden hudfarve - eller i det hele taget at være anderledes. 

Jeg må have fat i noget af Philip Roth. Mener at have læst ham tidligere, men kan dog ikke lige slå ned på hvilke titler, det evt. kan have været.

Ellers venter jeg utålmodigt på forår og Leonora Christina Skovs "Den der lever stille", som er udkommet for et par uger siden og fluks revet væk fra forlag og biblioteker. 

God læselyst til dig fra I

Ps. Vi er gået på kur - efter ferie, jul og nytår er det tiltrængt, så Christian Bitzs "Verdens Bedste Kur" har fået sin renæssance hos os. Lige et supplement til mine faglitterære bidrag.