Kamp og kærlighed - dansk litteratur i 70'erne

Af Københavns Biblioteker
15.09.16
1970’erne giver os Rifbjerg, Brøgger, Baidel og Bjørnkjær. Det handler om indre kampe og usminkede kærlighedsrelationer.

Som i alle andre årtier, stikker litteraturen i 1970’erne i mange retninger. Overordnet kan man sige, at 1970’ernes litteratur vil forandre hverdagen, og at det nære og det genkendelige får plads. Prosaforfattere som Christian Kampmann, Anders Bodelsen og også Klaus Rifbjerg skriver sig væk fra efterkrigsmodernismen og ind i problematikker som utroskab, kærestesorg og tvivl. Strømningen er blevet kaldt nyrealisme.

Ligestilling og bekendelse
1970’erne er også årtiet, hvor kvindelige forfattere kommer til orde i en hidtil uset grad, og kvindelitteraturen omhandler blandt andet hverdagens kampe for ligestilling, retten til at bestemme over egen krop og eget liv og den destruktive frustration det indebærer at føle sig fastlåst. Bekendelseslitteratur bliver et nyt begreb, og kvindelige forfattere som Vita Andersen, Lola Baidel og Suzanne Brøgger inviterer helt indenfor og udvisker grænsen mellem fiktion og virkelighed.

Følelser på vers
Det er ikke kun kvinderne, der skriver bekendelseslitteratur. Også mænd begynder at skrive om følelser på vers. Digtere som Kristen Bjørnkjær og Jesper Jensen undersøger parforholdet fra et mandligt subjekt. De mandlige kønsroller er i forandring, og det medfører nye forventninger til manden. Bjørnkjærs digtsamling ”Kærestesorg” fra 1976 handler om parforholdskriser i den nye seksuelle frigjorte tidsalder, hvor man ikke må eje hinanden, men i stedet sætte hinanden fri.

Verden fra fabriksgulvet
Nyrealismen medfører også en ny, særlig arbejderlitteratur. 1970’erne var præget af strejker og andre politiske arbejdskonflikter, og samtidig opstod der en venstreradikalisering hos mange intellektuelle, hvilket resulterede i en øget opmærksomhed på arbejderklassen. Forfattere som Per Larsen, Bent Vinn Nielsen og Grete Stenbæk Jensen skriver litteratur med karakterer, der ser verden fra fabriksgulvet.

Politik i sproget
De to venner Dan Turèll og Peter Laugesen har en anden tilgang til den politiske digtning i 1970’erne. De vil ikke tematisere konkrete problemstillinger, men undersøger i stedet muligheden for at være politiske i sproget. Forfatterne lader sig inspirere af 50'ernes amerikanske beatgeneration og tidens rockmusik, som er rå og ukonform og arbejder med det hastigt nedskrevne, næsten uredigerede stof. Peter Laugesen arbejder med automatskrift og bekendelseslyrik, mens Turèll, der måske er mest kendt for prosadebuten ”Vangede billeder”, også arbejder med at klippe sine egne tekster i stykker og sætte dem sammen på nye måder.

1970'erne på mode
1970’ernes litteratur er ofte blevet kritiseret for at være både klynkende og ureflekteret, og derfor har 1970’erne måske ikke nydt samme opmærksomhed i litteraturhistorien og den akademiske verden som andre årtier. Men i den senere tid er 1970’erne atter kommet på mode. Det skyldes ikke mindst tidens store interesse for selvbiografisk litteratur, hvor flere forfattere undersøger virkeligheden på en måde, der er nært beslægtet med 70’ernes bekendelseslitteratur. Her kan man fx nævne forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Pablo Llambias og Lone Hørslev. Igen er det private blevet politisk, ligesom krop, køn og identitet undersøges i litterære blandingsgenrer.

Teksten er oprindelig skrevet af cand.mag. i litteraturvidenskab, Pernille Saabye - Gentofte Bibliotekerne.

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket