Københavns Højskoleforening - de første årtier

Den 7. november var det 175 år siden, at Rødding Højskole bød velkommen til det første elevhold. Det blev starten på den danske højskolebevægelse, der således fejre 175 års jubilæum i år. Efter at Rødding Højskole var etableret, kom flere højskoler til. Med tiden opstod der et behov for at lave foreninger for de højskoleelver, der kom hjem og ønskede at fortsætte den dannelsesrejse der var startet med et højskoleophold. I københavn blev der dannet en højskoleforening i 1878.

Højskolebevægelsen er noget særegen dansk. Det var N. F. S. Grundtvig (1783-1872) der formulerede grundlaget til den danske højskolebevægelse. Grundtvigs vision var en borgerskole for livet, der skulle sætte almindelige mennesker i stand til at deltage i samfundslivet.

Den første højskole

Rødding Højskole er landets ældst. Den blev grundlagt i 1844 af Christian Flor. Han var inspireret af Grundtvigs tanker. Christian Flor var medlem af Den grundlovgivende forsamling og arbejdede for at bevarelsen af det danske sprog og den danske kultur i Sønderjylland. Efter nederlaget i 1864 ophørte skolen, men den blev genoprettet i 1920 og eksisterer stadig.

Efter 1864

Efter nederlaget i krigen 1864 kom der for alvor gang i højskolebevægelsen. Skolerne blev opret som en del af et nationalt genopbygningsprojekt. I begyndelsen var det kun mænd, primært fra bondestanden, der kom på højskoleophold. I 1860erne kom pigeskolerne til. I 1878 fik hovedstaden sin egen højskoleforening.

Højskoleforeningen

Den københavnske højskoleforening blev dannet af en kreds med præst og digter J. C. Hostrup og folketingsmand Harald Holm i spidsen. De ville skabe et mødested for gamle højskoleelever. Den dannelsesrejse der blev startet med en højskoleophold skulle fortsætte i foreningen. 13. april 1878 blev Københavns Højskoleforening stiftet.

I oktober 1878 flyttede foreningen ind i en lejlighed i Fiolstræde med tre værelser til de daglige aktiviteter. Særligt lørdag var vigtig i de første år. Her var der foredrag og debatter. I de første år var der møder for soldater onsdag, med da de fik egne lokaler blev der i stedet afholde foredragsrækker om onsdagen.

Aage Møller, der var med da foreningen blev stiftet, skriver i "Ved Københavns Højskoleforenings 40. Aarsdag": Vi kaldte den Højskoleforeningen, fordi vi mente, at den skulde bestaa af Folk, som havde Forstaaelse af den danske Højskole. I Begyndelsen gik det smaat, men da vi var flyttede til Fiolstræde, kom der mere Tilslutning, og vi havde en god Værtinde i den senere Fru Jensen-Klint. Senere var det jo Harald Holm og Hustru, der ledede den i Helgolandsgade, indtil den nu har faaet sin egen store Bygning paa Svanholmsvej."

Københavns Højskoleforening var et mødested i København der byggede på Grundtvigs tanker om folkeoplysning og højskole. Foreningen ville med rod i den danske folkehøjskoles tradition styrke oplysning og fællesskab.
Og det vil den for så vidt stadig.

Avisannonce for Københavns Højskoleforening
Annonce fra Danebrog. 7. juni 1893.
 

Personlige minder

I anledning af Københavns Højskoleforenings 30-års jubilæum, satte den daværende bestyrelsen en indsamling af erindringer i gang. De henvendte sig til gamle medlemmer for at får deres minder fra foreningslivet. Ud af arbejdet kom jubilæumsbogen "Mindeskrift ved Københavns Højskoleforenings 30te Aarsdag".

4 citater fra de indsamlede minder

"Jeg følte det som en stor Lykke, at jeg blev Medlem af Foreningen, da jeg kom her til København uden at have jævnaldrende Venner eller Bekendte. For mig var det et Hjem. hvor der herskede samme Aand og Tone, som jeg har kendt fra mit Barndomshjem, og hvor Foredragene var en Fortsættelse af, hvad jeg som Barn havde lært i en af de grundtvigske Friskoler paa Landet og senere paa Højskolen.
Det var Højskoleforeningen alene, der hjalp". Det var Højskoleforeningen alene, der hjalp mig til at overvinde den Ensomhed, som vi, der er fødte paa Landet, vel alle uden Undtagelse lider under, naar vi kommer her til København og ikke har noget egentlig Hjem at søge til."
(citat: Johanne Alstrup. Pensionatsbestyrerinde, Frederiksberg.)

Svend Høgsbro holdt Foredrag om gift Kvindes Retsstilling; der var ingen Talerstol i Avisstuen, hvor Foredraget blev holdt, men Høgsbro stod frit paa Gulvet og gik af og til frem og tilbage, mens han talte. Hver af hans Bevægelser, Foredragets Indhold som Helhed, ja mange enkelte Sætninger ganske ordret husker jeg endnu, men allermest Tonen, den underlig dystre, til Tider vemodige Grundtone for hele Fremstillingen, der især gjorde Indtryk paa mig. Foredraget var rent oplysende, ikke direkte agitatorisk; og Oplysningen samlede sig om dette: „Gift Kvinde har ikke Raadighed over Formue af nogensomhelst Art; hvad hun ejede, før hun blev gift og er Medejer af som Hustru, raader Manden ene over, og han kan gøre med det, hvad han vil. Gift Kvinde raader heller ikke over sine Børn, Manden alene har Raadighed over Børnene, deres Opdragelse, Skolegang o. s v.“ Det var mit første Møde med Kvindesagen.
(citat: Birgitte Berg Nielsen. Statskonsulent for husholdningsundervisning, Frederiksberg.)

Dette var en stor Lykke for mig, jeg har i den levet den lykkeligste Tid af mit Liv blandt unge fremadstræbende Mennesker og tillige været i Berøring med en hel Del ædle og varmtfølende Mænd, hvoraf jeg først og fremmest maa nævne afdøde Harald Holm og nuværende Trafikminister Svend Høgsbro. — Dette bevirkede, at jeg, der af Natur var tungsindig, blev mere retlinet og fik et lyst og frejdigt Syn paa Livet, som har lagt Grundvolden til min senere Fremgang i Livet, og jeg tænker, at mange af de unge Mennesker, som er kommet der, maa sige det samme for deres Vedkommende.
(citat: Engelbrecht. Toldforvalter i Sæby.)

Højskoleforeningen var et elektrisk Værksted, hvor der produceredes en Masse Elektricitet — baade positiv og negativ. Og naar der saa skete Udladninger ved mere eller mindre højtidelige Lejligheder. Ih, du fredsens! Der var over kvarterlange Straaler sommetider. Det var Mad for Mogens. Men Foreningen kan ogsaa lignes ved en Slags Serumanstalt, hvor man kunde faa Indpodninger, mod alt det giftige Kryb, som vilde „Livet" tillivs. Og det var maaske ikke dens mindste Virksomhed.
(citat: J. Høgild. Dj-rlæge, Stubbekøbing.)

Højskolehistorie
Københavns Højskoleforening: Foreningens historie
Nationalmuseet: Højskolebevægelsen

13.11.19