Københavns Rådhusplads i sporvognsperspektiv, del 1

Af Bent Jørgensen, Sporvejshistorisk Selskab.

Pladsens første linie gik fra Frederiksberg Runddel til Sankt Annæ Plads, hvorfra den imidlertid snart blev forlænget til Østerbro. Det blev sporvejssystemets stamlinie, og den fik sidenhen linienummer 1. Linien var åbnet i oktober 1863 mellem Frederiksberg og Trommesalen, men forlængedes allerede i december 1863 ind ad Vesterbrogade med en kurve hen ad Vester Voldgade forbi Vartov.

I 1866 åbnede Sorte Hest-linien med navn efter et værtshus ved dens rute på det ydre Vesterbro. Med denne linie blev pladsen også endestation, idet vognene endte på hjørnet af Vesterbrogade og Vester Voldgade, hvor der kun var enkeltspor. Hesten blev da blot flyttet om i den anden ende af vognen, der derpå returnerede mod Sort Hest. Senere fulgte med hver deres egen rigtige endestation Blegdamsvej-linien (1878), Farimagsgade-linien (1883) og Rolighedsvej-linien (1884). Deres endestationer fremgår af åbningsbilledet.

Den sidste nyoprettede hestesporvognslinie med endestation på Rådhuspladsen var Valby-linien, der kom til i 1894 og fik fælles endestation med Sorte Hest-linien, nu på eget vendespor. Fra 1869 til 1902 krydsedes pladsen af Korsgade-linien, der fra Korsgade-Gyldenløvesgade passerede banegårdene og fra Tivoli fulgte den ældste linie ad Vesterbrogade og via Holmens Bro til Kongens Nytorv. Som led i elektrificeringen blev den i 1902 afkortet fra Kongens Nytorv med endestation på Rådhuspladsen. Den nedlagdes helt i april 1903.

Fra december 1872 krydsedes pladsen endelig af sporomnibussen fra Frederiksberg, der ad Smallegade, Gl. Kongevej, Trommesalen og Vesterbrogade nåede frem til pladsen, kørende på sporvejsspor. Herfra den fortsatte som hesteomnibus ad Strøget til Kongens Nytorv.

Den første elektriske linie over Rådhuspladsen åbnedes af de frederiksbergske sporveje i 1899. Den erstattede den hestetrukne Rolighedsvej-linie og kørte diagonalt over pladsen fra Vester Voldgade ved Vestergade til mundingen af Vesterbrogade. Herfra overtog den sporomnibussens rute til det centrale Frederiksberg. Den resterende del af sporomnibussens rute, den skinneløse strækning i Strøget, blev herefter trafikeret som almindelig hesteomnibusrute (fra 1913 motoromnibus), men trods den ærkekøbenhavnske strækning fortsat drevet af det frederiksbergske selskab.