Landemærket

Landemærket er en kort gade i Indre By. Den strækker sig fra Købmagergade til Gothersgade. Gadenavnet optræder i 1581 som Landemarckitt, og er i et brev fra 1511 benævnt Byens Ende. Her gik engang "grænsen for et landområde", altså gaden der gik hen til overgangen fra bebygget by til landet.

"Terrainet i Egnen heromkrig var i det 16. Aarhundrede kun sparsomt bebygget, og det fik egentlig først sin fulde Bebyggelse, da Hauser Plads anlagdes efter Bombardementet i 1807, Suhms Gade existerede ikke, og Aabenraa kun som en ringe Smøge med faa og fattige Huse."
(citat: Landemærket af O. C. Nielsen, 1933)

Ved Københavns Brand 1728 brændte to femdele af byen ned. Alle husene i Landemærket blev langt i ruin. Efter branden gik københavnerne i gang med at genopbygge byen. Det tog tid inden byen var genrejst.

"Lidt efter lidt reiste Byen sig af sin Aske, men det tog Aaringer, og en af de væsentligste Aarsager hertil, var den store Mangel paa Penge, og den treaarige Brandskat, der blev paalagt, gik kun ud paa at skaffe Midler til de offentlige Bygningers Gienopførelse."
(citat: Landemærket af O. C. Nielsen, 1933)

Fra hjørnebygningen Åbenrå 2 til Landemærket 55 ses en lang række ildebrandshuset. Husene er opført mellem 1731-1739.

"Indtil 1817 var der ved Rundetaarn og ned ad Landemærket langs Kirken opført en Række murede lave Smaabutikker, hvor der forhandledes forskellige Kramvarer samt Mel, The m.m. Nogen absolut pryd for Kirken var disse, som var oprørt i 1798, ikke, men de gav Kirken god Lejeafgift."
(citat: Gaderne Aabenraa og Landemærket, 1944)

Gutenberghus

Gutenberghus, der ligger mellem Gothersgade, Lønporten, Vognmagergade og Landemærket, optager en god del af sydøstsiden af Landemærket. Første del af Gutenberghus stod færdig i 1914 og blev bygget efter arkitekt Bernhard Ingemanns tegninger. Den del af bygningen der vender ud mod Gothersgade, blev bygget i 1920erne hvor arkitekt Alf Cock-Clausen stod for udførslen af den sidste tredjedel af bygningen. Alf Cock-Clausen "fulgte ikke Ingemanns tegninger til fuldendelsen, men gav nybygningen en enklere udformning med et klassisk à la grecque ornament på vinduesbrøstningerne. Planindretning og facadeopdeling var dog den samme."
(citat: København før og nu - og aldrig : Bind 4, Nord for Strøget)

Komplekset er opført fra 1912 til 1928 og financierer af bogtrykker Egmont H. Petersen, der blandt andet havde opbygget sin formue på ugebladet "Hjemmet".

Gutenberghus/Egmont fik hurtigt behov for mere plads og i 1930’erne stod Alf Cock-Clausen for en yderlige udvidelse af Gutenberghus bygningskompleks. Efter forhandlinger med kommunen, havde Gutenberghus-koncernen fået tilladelse til at udvide og bygge nyt på den modsatte side af Vognmagergade. Aftalen med kommunen betød blandt anden en udvidelse af Vognmagergade og et ændret gadeforløb af Pilestræde.

I 1934 gik byggeriet på hjørnet af Vognmagergade og Landemærket i gang. Bygningskomplekset syd for Vognmagergade udvides yderligere i 1937-38, 1940, 1947, 1965 og endeligt i 1974 hvor bygningerne ud om Pilestræde stod færdig.

De to bygningskomplekser er forbundet med en bro over Vognmagergade med det berømte Egmont-ur.

Før/nu-fotos

Hjørnet af Åbenrå og Landemærket, set mod Gothersgade og med Kongens Have i baggrunden.

"Indtil 1901 var det lovligt at drive bordelvirksomhed. Det var koncentreret i bestemte gader, og Landemærket var en af dem. Der var bordel i nr. 43, 45, 47, 53 og 55. Mellem 1850 og 1860 var der 85 piger, der holdt til i nr. 43, og der var 80 i nr. 47.
Bordelværten havde her kun plads til tre piger, så gennemtrækket var stort"
(citat: København før og nu - og aldrig : Bind 4, Nord for Strøget)

Hjørnet af Købmagergade og Landemærket

Hjørnetbygningen er opført i 1898.