Linn Strømsborg og Amalie Langballe. Foto © Heidi Furre/Cappelen Dam og Mathias Løvgreen/L&R

Litteratur om kvinder der ikke vil have børn er en mangelvare

04.03.21
Moderskabet er for alvor blevet et litterært fænomen, men hvor bliver bøgerne om kvinder, der ikke vil have børn, af? Linn Strømsborg og Amalie Langballe er nogle af de få forfattere, der forholder sig til emnet.

Moderskabet er et af tidens helt store, litterære fænomener, hvis kulmination bl.a. ses blandt 2020’s litteraturpriser, hvor Politikens Litteraturpris gik til Olga Ravn og Weekendavisens til Stine Pilgård. Begge forfattere skriver om moderskabets op og nedture i deres seneste romaner, og Ravn har været med til at præge den politiske debat på familie- og fødselsområdet. Samtidig med Ravn og Pilgaard og flere andre udkom ”Aldrig aldrig aldrig” (2020) af norske Linn Strømsborg. Romanen handler om en 35-årig kvinde, der ikke vil have børn. Og den slags romaner findes der faktisk ikke så mange af. Det bliver derfor interessant at følge om der kommer flere af den slags, som en litterær udløber fra moderskabsbølgen.

Jeg mangler ingenting 

I Strømsborgs roman udløses krisen, da hovedpersonens kæreste efter otte år pludselig skifter mening og nok alligevel gerne vil have børn. Det sker samtidig med at bedsteveninden Anniken får barn og en moder der konstant beklager sig over fraværet af børnebørn. Hovedpersonen kæmper romanen igennem med omgivelsernes pres, indtil hun når følgende konklusion: ”Jeg ønsker ikke, at livet skal stå stille, og der sker også meget i mit liv, selvom jeg ikke har født et nyt menneske. Det står aldrig stille, hverken i hovedet eller hjertet eller kroppen, jeg har ikke brug for mere. Mit bæger løber over, jeg mangler ingenting”. Romanen har ikke fået meget omtale i danske medier, men høster dog en femstjernet anmeldelse i Berlingske, hvor anmelder Katherine Diez skriver: ”en hårdt tiltrængt roman om at vælge ikke at få børn. Bogen er en gave til den første generation, der rigtigt har sat spørgsmålstegn ved, om det at skabe en kernefamilie er meningen med livet.” Du kan låne bogen via Københavns Biblioteker:
 

Ingen fortrydelsesret

En anden forfatter der sætter spørgsmålstegn ved moderskabet - eller snarere punktum for sit eget - er den danske forfatter Amalie Langballe. Langballe har debutromanen ”Forsvindingsnumre” (2019) bag sig og er fast anmelder ved Weekendavisen. Hun fortæller åbenhjertet til magasinet Eurowoman, om hvordan hun lod sig sterilisere som 22-årig og stadig står ved sit valg: ”At moderskabet for mig bogstaveligt talt er et skab: Et lille klaustrofobisk rum, hvor bleer, pusletasker, modermælkserstatning og gråd regerer. Selv om jeg virkelig godt ved, der ikke er tale om en reduktion (men en udvidelse), så er det det ord, der hele tiden ligger lige på det yderste af tungen, klar til at springe ud. At blive mor er at blive reduceret til funktioner.” Det klaustrofobiske og fastlåste ved moderskabet går igen hos både Langballe og Strømsborg, iblandet visheden om, at der ikke medfølger fortrydelsesret, når man får et barn: ”Jeg er ikke bange for, at et forhold skal gå i stykker, men jeg er bange for at være fastlåst i et forhold, der gør ondt. Man kan gå fra en kæreste, man kan blive skilt, man kan forlade hinanden og aldrig mere snakke med hinanden. Men man kan aldrig forlade et barn, man vil altid være mor. Det er det smukkeste, Anniken ved. Og det, der skræmmer mig mest.” Citat fra romanen ”Aldrig aldrig aldrig”.

Læs Eurowomans interview med Amalie Langballe på hjemmesiden alt.dk

Mere læsestof

Vi har fundet er par ekstra titler frem som på forskellig vis handler om kvinder, der ikke vil have børn – Laura Ringos roman ”Fødedygtig”, Lone Franks ”Størst af alt” og Sheila Hetis ”Motherhood” (på engelsk). Lån bøgerne via Københavns Biblioteker: