Litteraturliste til din opgave – aldrig har det været så let!

24.02.20
Med den nye version af Litteraturlisteautomaten kan du fra din computer eller tablet nemt og enkelt lave en korrekt litteraturliste til din skriftlige opgave.

Du behøver ikke vide noget om, hvordan de forskellige typer af kilder og titler skal opstilles på forhånd. Du vælger blot en kildetype og udfylder de tilknyttede felter. Automaten klarer resten og sorterer litteraturlisten alfabetisk, når du kopierer den over i din opgave. Litteraturlisteautomaten sikrer, at dine kilder står korrekt, og at du får alle nødvendige oplysninger med.

Litteraturlisteautomaten.dk er særligt målrettet unge i de ældste klasser i folkeskolen og de studieforberedende ungdomsuddannelser, men kan bruges af alle, som har behov for at oprette en litteraturliste.

Den nye version byder bl.a. på følgende forbedringer:

  • Nyt og brugervenligt design
  • Letforståelige hjælpetekster til alle kildetyper
  • Følger referencestandarden APA 7
  • Stort udvalg af kildetyper
  • Muligt at gemme referencer, som ikke er komplet udfyldt
  • Automatisk alfabetisering af litteraturlisten
  • Giver mulighed for at kopiere litteraturlisten korrekt formateret over i opgaven.

Den nye version af litteraturlisteautomaten er udviklet i samarbejde mellem Københavns Biblioteker og Gentofte Bibliotekerne med støtte fra Danskernes Digitale Bibliotek.  

Se mere på Litteraturlisteautomaten.dk

Se også SkrivOpgave.dk og Københavns Bibliotekers tilbud til studerende og elever på ungdomsuddannelser