Moderskabets anden akt?

26.03.21
Hvor finder man bøgerne til moderlivets efterår?

Brystmælk, gylpepletter, blod, sved og tårer: 2020’ernes første år har affødt en renæssance af moderskabsberetninger, der af lektor Elisabeth Friis karakteriseres som en ny ”svangerskabsrealisme”. Men hvad så, når brystmælken er opbrugt, ungerne opdraget og reden står tom?  Københavns Biblioteker er draget på jagt efter litteraturen om moderlivets anden akt; en søgen, der starter hos en sognepræst i Horsens og slutter med kvindelivets måske sidste tabu. 

En løvemors ur-hulk

Hvordan lærer man at give slip på sit barn? Er du som sognepræst Hanne Henriksen starter du med et kig i bogreolen. ”Dette år har jo været fyldt af bøger om moderskabet,” fortæller hun til Københavns Biblioteker, ”men da min søn flyttede hjemmefra, stod jeg lidt der med tomme hænder. Jeg kunne ikke spytte en masse titler ud, som handlede om den erfaring.” Det spørgsmål konfronterede hun i folkekirkens blad Folk&Kirke, hvor hun i et debatindlæg i sensommeren 2020 spurgte, hvor bøgerne til ’empty nesters’ forputter sig. ”Der findes jo en masse selvhjælpslitteratur om emnet,” fortæller hun, ”men det, jeg efterlyste, var romaner. Skønlitteraturen har ikke travlt med at fikse noget: her øver vi os bare på at være mennesker.” Og som hun smilende tilføjer: ”Jeg kunne jo ikke vente på, at Stine Pilgaard og Olga Ravns børn skulle flytte hjemmefra.” 

Læs Hanne Henriksens oprindelige kommentar på folkekirken.dk (link)

Fra Trollope til Thorup: empty nesterens litterære kanon

Og efterlysningen blev hørt. Henriksens kommentar igangsatte en debat på Facebook, hvor bl.a. den interne gruppe Litteraturklubben prompte leverede en række forslag med ophav så forskellige som Asta Olivia Nordenhof og Joanna Trollope. Spørger man Elisabeth Friis, lektor i litteraturvidenskab ved Lunds Universitet, er der skam ingen tvivl om, at litterære skildringer af empty nesters findes – endda i betragteligt antal. ”Det er måske snarere et spørgsmål om, hvad der gøres synligt,” forklarer hun. ”Når bøger som Olga Ravns ”Mit arbejde” fremhæves i medierne, bliver de også netop ’framet’ som moderskabslitteratur, mens andre måske ikke iscenesættes så spektakulært.” I dansk sammenhæng kunne det iflg. Friis fx dreje sig om stemmer som Vibeke Grønfeldt, Christina Hesselholdt og Kirsten Thorup, der hver især væver interesse for moderskabet igennem deres lange forfattervirke. Særligt sidstnævnte fremhæver Friis som glimrende eksempel: ”En af de bedste skildringer kan man finde i Kirsten Thorups ”Erindring om kærligheden”, der behandler spørgsmålet: hvad gør man når barnet frigør sig? Det ender i en ’mother-daughter performance’, som er noget af det smukkeste, jeg har læst om emnet.”
 

Kvindelivets sidste tabu?

Empty nester-erfaringen grænser dog op til et andet emne, som iflg. Friis stadig udgør en uudforsket bastion i litteraturen om moderskabet – og kvindelivet generelt. ”Repræsentationen af mandens ”midtvejskrise” er jo ekstremt stereotypificeret, men for kvinders vedkommende falder den fase sammen med overgangsalderen – og det emne brillerer ved sit fravær i litteraturen. Det ikke mere at kunne få børn er en voldsom ting,” fremhæver Friis. ”Manden kan jo starte forfra, og det kan kvinden netop ikke. Det er skambehæftet, fordi det er et tab.” Berøringsangsten overfor klimakteriet kan iflg. Friis spores helt tilbage til 1500- og 1600-tallet: ”Ser man tilbage på hekseforfølgelserne, var de fleste kvinder, der blev anklaget for hekseri, udenfor den fødedygtige alder. Altså var det kvinder, som ikke længere var til nytte for samfundet. Som var blevet til overs.” En gammel frygt, som måske stadig tegner vores idéer om, hvad der kan berøres i litteraturen. ”Der er noget pinagtigt forbundet med klimakteriet, men det er en kæmpe forandring for mange kvinder. Hedeturene, det at man sveder og lugter grimt, ikke kan sove om natten. Den fase af kvindelivet er stadig meget dårligt beskrevet.” 

En klimakterisk undtagelse: ”Mit smykkeskrin”

Som et undtagelsesvist modeksempel fremhæver Elisabeth Friis digtsamlingen ”Mit smykkeskrin” (2020) af Ursula Andkjær Olsen, som er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris – bl.a. for sin usædvanlige behandling af en kvindes erfaring af overgangsalderens kaotiske effekter. 
 

Det er også et arbejde

For Hanne Henriksen er overvejelsen af det tabubelagte i sit oprindelige spørgsmål heller ikke fremmed. Blandt boganbefalingerne, der ankom i dets kølvand, hæfter hun sig særligt ved en passage i Katrine Marie Guldagers ”Bjørnen”. Her står: ”En mor går fra at være alt, til at være en lillebitte smule, et efterårsblad”. For Henriksen står den passage som en af de mest slående i dag: ”Det er svært at finde den opgave, der er lige så meningsfuld som at være mor. Det er måske en samtale, vi mangler at have.” En samtale, som dog ikke kun skal tages med melankoli. Som Henriksen pointerer:” Det kan også være lidt tabu, for hvor er det, man kan stille sig op og sige: jeg er 50 år, og du er tyve, og måske er det sjovere at være? Hvem har egentlig lyst til at være et efterårsblad? Så skal jeg til at definere mig selv igen. Det er også et arbejde.” 
 

Meget mere mor

Her på bibliotek.kk.dk kan du læse mere om moderskabet og dets mangeartede manifestationer i litteraturen under vores store tema "Ramt af moderskabet". Nedenfor finder du links til flere af de bøger og forfatterskaber, som er nævnt her i artiklen. 

Se flere artikler under temaet "Ramt af moderskabet" (link)

Tags