Naboløs

I forlængelse af Hyskenstræde ligger Naboløs. Knap er gaden begyndt så ender den ved Gammel Strand/Snaregade. Husnumrene går fra 1-5 og 2-6. Ganske beskedent. Naboløs er tidligere blevet benævnt Strædet til Veierboden og Veierhuusstræde.

"Hvornaar Naboløs er opstaaet, kan ikke nøiere tidfæstes, men efter alt at dømme, maa det være sket omkring 1400, da man var naaet godt frem med de omfattende Opfyldninger paa denne Kant af Byen. Før laa der for Enden af Hyskenstræde en smal Bro, kaldet Hyskebro eller Hysekebro, og førte over Canalen til Slotsholmen."
(citat: Naboløs af O. C. Nielsen)

Navnet hentyder muligvis til gadens tidligste tid, hvor gadens eneste ejendom ikke havde nogen nabo, eller måske som Evan Bogan skriver i "Københavns Gadenavne": "Københavnerviddet har nok ville understrege at husene her lå ude, hvor kragerne vender".

Ved branden i 1728 nedbrændte vestsiden af Naboløse, mens den østlige side stod uskadt efter den omfattende brand. Det var her ilden blev standset.

5. juni 1795 udbrød der igen en storbrand i København. Da ilden var nedkæmpet to dage senere, var en fjerdedel af byen lagt i ruin - deriblandt Naboløs fra ende til anden.

"Den lille gade nedbrændte totalt, men blev straks opbygget med fire hjørneejendomme og to mellemliggende huse. Nr. 1-3 og 5 på højre side blev opført af H.C Ordrup i 1798-99. Hjørnebygningen mod Kompagnistræde blev bygget af murermester Philip de Lange og L. Thrane. (…) Det er stadig en meget kort gade i vores dage, men med en dejlig stram arkitektur."
(citat: København før og nu - og aldrig : Bd 3)

Beboere

I 1838-39 boede Harald Iver Andreas Raasløff (1810-1893) i nummer 4. På det tidspunkt var han blevet cand.jurits. I 1838 blev Raasløff ansat som volontør i Kancelliet. I 1854 blev han minister for Slesvig – en post han kun beholdt til februar 1856.
Fra februar 1860 blev Raasløff atter minister, denne gang for Holsten og Lauenborg. Som helstatsmand respekterede han begge nationaliteter i Hertugdømmerne. I 1961 gik han af som minister.

Kvindesagsforkæmper Johanne Meyer (1838-1915) har også beboet Naboløs 4. Johanne Meyer var bland andet redaktør for "Kvindebladet Hvad vi vil".
Johanne Meyer bosatte sig med ægtemanden Emil i København i 1867, hvor ægtemanden fik borgerbrev med ret til at drive brændevinshandel. I 1880'erne blev Johanne aktiv i den socialdemokratiske bevægelse og var medstifter af Kvindevalgretsforeningen i 1889.

Journalist og forfatter Henrik Sten Møller (1937-2019) boede i Naboløs da han skrev og udgav bogen " Forelsket i København". Sten Møller var i mange år arkitekturanmelder på Politiken og har skrevet flere bøger om arkitektur og design.

"I 2002 var Henrik Sten Møller forelsket i København og udsendte en passioneret bog om byen, vandet, gaderne, tårnene, lyset, vinduerne, fortiden og fremtiden, punktvise iagttagelser, som vidner om hans utroligt store og kærlige hukommelse for personer og monumenter, alt set med udgangspunkt i bopælen i Naboløs, hvor han bor med sin mand, organisten Jens E. Christensen."
(citat: "70 i morgen: Uafhængig og hengiven" i: Politiken 24. august 2007.)

Henriette Melchiors Stiftelse, Naboløs 6

Bygningen, der ligger på hjørnet af Snaregade, er fredet. Huset har fem fag i Naboløs og tre i Snaregade.

"Den kulturhistoriske værdi for Naboløs 6 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1795 med den karakteristiske skrå hjørneafskæring. Facadens nuværende udseende skyldes ombygninger i 1829 og 1849. De (sen)klassicistiske træk ses i form af facadernes taktfaste komposition, den dekorerede frise, kordongesims og hovedgesims med sparrenkopmotiv samt de konsolbårne skure. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdside."
(citat: Kulturarv.dk)

Frede bygninger i Naboløs

• Naboløs 1, byggeår 1777
• Naboløs 2, byggeår 1797
• Naboløs 3, byggeår 1798
• Naboløs 4, byggeår 1802
• Naboløb 6: Henriette Melchiors Stiftelse, byggeår 1797

Naboløs før og nu