"Nokhed" - reportage fra en DR-læseklub

Lotte Kirkebys roman "De nærmeste" var snakkens genstand, da onsdagslæseklubben mødtes i går.

- "Jeg synes simpelthen, der står for lidt til, at jeg kan svare på det spørgsmål.", da snakken igen er inde på, hvorfor de er, som de er i dén familie.
Men det afholder ikke de andre fra at komme med gode, tit velunderbyggede, bud på den lille families særlige dynamik - eller måske mangel på samme.
Alligevel har denne gruppe (hvoraf nogen har været med siden 2005) IKKE låst sig fast på et bestemt syn på "de nærmeste" - og dét er lidt af en kunst at holde snakken i gang, men også åben.

Struktur må der til

Der er på holdet en stadig "kamp" mellem "strukturalisterne" og "snakkehovederne". Lige nu har ønsket om struktur ført til, at det er blevet skik at indlede med:
- mini-intro til forfatter, gerne bare 2 minutter.
- mini-referat, varighed alt efter bogens tykkelse og tyngde.
- Hvad skal vi snakke om? Bordet rundt med input til dagorden - bedst, hvis der er en til at notere.

I går var en god dag for den strukturelle tilgang, for med 12 snakkesalige læsere omkring bordet og en historie, hvor der er så meget usagt og måske tilbageholdt information, så var det godt med dette stativ at støtte sig til. 
Der var et godt flow.

Et referat inspireret af et referat 

Gårdsdagens referat var kortfattet, men bogen er på under 200 sider og ikke alle tætskrevne. Og forfatteren har selv omtalt den som "plotløs"!
Så mit bud kunne være: En ikke helt ung kvinde fortæller om at miste sine to forældre - samme nat. Hendes bror og søster deltager i nedpakningen og forberedelserne til begravelsen, men også, til dels, sorgarbejdet.
Kvinden er den eneste med børn, hvoraf den ældste er på vej i puberteten og denne sommer - det er det nemlig - er der tydelige ændringer i adfærden. Kvinden har boet og bor endnu i et hus ved siden af sine forældre, et naturskønt sted ved en fjord. 
Hun mindes både sin egen og børnenes barndom på dette sted - og der er mange badsecener og bademinder. Men også minder om brudet med faren til børnene, samt fortællinger fra forældrenes liv. Midtvejs er hun med sine søskende til samtale hos præsten, hvilket skaber nye "genvordigheder", for nu at bruge et udtryk fra gårdsdagens referat.

Hvad ville de så snakke om?

Der var en hæderlig disciplin, da "dagsordenen" skulle skabes. Her er, hvad jeg noterede ned:
- Hvad er for nogle mennesker? Disse postuleret lykkelige forældre. Hvorfor får vi så lidt at vide?
- For mig er "peaket" selvmordet - og måske, da Uffe får at vide i bilen, at det ikke er hans barn, hun bærer. Er det en god komposition?
- Hvem er faren så? Hvorfor går hun så let henover det?
- Jeg vil gerne snakke om det Anna siger på side 23: "Så meget jeg gerne vil have de skal vide" [fortællerens søskende tager til hendes fortrydelse af sted, inden de har talt om gode minder sammen med hende børn]
- Samtalen hos præsten, som skaber konflikt og uro i søskendeflokkens "rangorden"
- De smiler, men viser ikke følelser, hvorfor? 
- Hvad er det der sker med faren og Christian? [Fortællerens lillebror bliver slået af faren]
- Er der en mening med de rodede sætninger?
- Mindet med de hvide kjoler i mudderet
- Stiller den spørgsmålet: Hvem er "de nærmeste"?
- Moren tager hende som gidsel
 

Nok er ikke nok i sig selv, det kan også være "nokhed"

Snakken gik, relationerne blev endevendt, mistanken om sindslidelser blev belyst, hypoteser opstillet og skudt ned. Undervejs siger en deltager så: "De har altså den her "nok-hed", familien lukker sig om sig selv, men hendes to søskende slipper åbenbart delvis fri.".
Og som holdet sidder der omkring bordet, midt i sin snak, så er der den der genkendelse af, at "nokhed" lige passer ind der, at det faktisk indrammer noget i bogen, som også rammer noget i tiden. Og det er ikke kun skidt og symptom på en diagnose-der-burde-stilles, men også det der skal til for, at det er godt nok. 
Resten må vi lade stå åbent...

Næste bog er også blå

Onsdagholdet læser de nominerede til DRs Romanpris, 6 nye danske romaner, henover vinteren. Og måske en enkelt anden som opvarmning.
I år er flere af bøgerne med omslag i nuancer i blåt, således også "Frank vender hjem" af Kristian Bang Foss. 
På Valby Bibliotek er der også et mandags- og et torsdagshold, men faktisk er alle tre hold lige nu fuldt besat. 
Men har du lyst, så opretter vi gerne et hold til - det kunne fx være om tirsdagen?
Ellers er der andre hold, som læser andre bøger og måske er der plads på andre biblioteker i København og omegn.


 

 


 

Billede af Lotte Kirkebys roman "De nærmeste"
09.01.20