Oprøret i Parken

I begyndelsen af besættelsen af Danmark blev idrætten det kulturområde, som den tyske nazistiske ledelse udviste størst engagement i at få løbet i gang igen. Det lykkedes over al forventning, eftersom det førte til en ”guldalder” for det dansk-tyske idrætssamarbejde.

Af Hans Bonde, professor og dr. phil. i historie

Vi hygged os i festens gyldne ramme:
Hurra for smør og flæsk og fodboldmål
For Danmark som vi alle elsker! Skål!
Vi hørte ingen vilde hunde glamme

(Kaj Munk i "Hør Vingers Susen", 1944).

I den relativt korte periode fra det første stævne den 22. august 1940 frem til den sidste kamp mod et hold fra Tyskland og dets allierede – en håndboldlandskamp den 20. november 1942 mod Ungarn – blev der afholdt et væld af landskampe og bykampe inden for en lang række sportsgrene.  

Festens gyldne ramme blev dog spoleret, da Wiener-fodboldholdet Admira på selveste grundlovsdag 1941 foran 12.500 tilskuere i Idrætsparken spillede mod en sammenslutning af de bedste klubber i København, kaldet Stævnet. Østrig var i 1938 blevet annekteret af Tyskland, og Admira demonstrerede da også stortysk overlegenhed ved at besejre københavnerholdet med 4-1. Admiras succes på banen hjalp ikke just på humøret hos de danske fans, der kunne opfatte resultatet som et symbol på besættelsesmagtens generelle overherredømme.

De danske fans sagde simpelthen fra over for spillernes heilen under nationalsangen før og efter kampen og over for de tilstedeværende tyske soldaters heilen, hån og hovedmod ved at ydmyge dem gennem verbale og fysiske angreb. Det lykkedes i en sådan grad, at de tilstedeværende tyske soldater truede med bajonetterne og både en del tyskere og danskere måtte en tur på hospitalet.

De tyske autoriteter blev ekstremt fortørnede over bataljerne, og den tyske rigsbefuldmægtigede Renthe-Fink krævede nu med baggrund i Admira-kampen, at det danske politivæsen blev reorganiseret, og at justitsminister Harald Petersen, der længe havde været en torn i øjet på ham, blev fyret.

Begge dele blev gennemført, så sport og politik kan altså have så meget at gøre med hinanden, at den heftige cocktail ved en enkelt fodboldkamp i København kunne føre til omfattende politiske ændringer.

Citat fra: Danskerne havde Spillet - Wienerne fik Maalene i Aftenbladet 6. juni 1941

Det var en højst mærkværdig Kamp Med et trist Facit. Egentlig med et ganske uforstaaeligt Farit, saadan som Spillet var fordelt "Admira" vandt med 4-1, men det danske hold havde mest af Spillet

Citat fra: Dansk Boldspilunion beklager i Social-Demokraten for Randers og Omegn 11. juni 1941

Dansk Boldspil Union maa dybt beklage, at de paagældende Tilskuere ved denne Lejlighed har krænket de Hensyn, som skyldes baade de tyske Fodboldgæster og Værnemagten. Unionen, som véd, at hele det store danske Fodboldpublikum er enig med den i paa det skarpeste at fordømme den Handlemaade, der ved den paagældende Lejlighed af uansvarlige Elementer er blevet udvist, føler sig overbevist om, at alle i Fremtiden vil kunne samles om Bestræbelserne for, at internationale Sportsstævner vil kunne forløbe harmonisk og uden Forstyrrelser af den nævnte Art

Kilde: Mediestream.
02.06.21